Kontakt FAQ Links Printvenlig Sitemap ENGLISH
SPØRGSMÅL OG SVAR
Afstandsforhold
Anvendelseskategori
Automatiske brandalarmanlæg
Branddøre
Brandimprægnering
Brandmæssig opdeling
Brandsikring af konstruktioner
Brandventilation
Byggeregler
Flugtvejs og redningsforhold
Opbevaring
Redningsberedskabet
Røgalarmanlæg
?Hvad er en brandcelle ?
 
En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke kan spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og for redningsberedskabets redning af personer. Mellem to egne brandceller skal udføres brandcelleadskillelse(r).

Få mere at vide om brandceller i DBI's håndbog "Brandsikring af byggeri".

 
?Hvad er en brandmæssig enhed ?
 En brandmæssig enhed er enten en brandsektion eller en brandcelle.
 
?Hvad er en brandsektion ?
 
En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke kan spredes til andre brandsektioner i den tid, der kræves for evakuering og for redningsberedskabets redning af personer. Mellem to egne brandsektioner skal udføres brandsektionsadskillelse(r).

Få mere at vide om afstandsforhold i DBI's håndbog "Brandsikring af byggeri".


 
?Hvis der skal etableres en port eller gennemførelse til en bagvedliggende gård eller lignende, hvor stor skal porten så være?
 Såfremt porten eller gennemførelse skal kunne benyttes af redningsberedskabet, skal porten/ gennemførelsen have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m. Husk at porten/ gennemførelsen skal udgøre sin egen brandsektion.
 
?Hvor bred skal en brandvej være:
 Brandveje skal udføres med en fri bredde på mindst 2, 8 m. Brandveje skal være befæstet til tunge køretøjer. De nærmere detaljer omkring udformningen af brandveje skal aftales med det lokale redningsberedskab.
 
?Hvor mange redningsåbninger skal der være i et rum ?
 Der skal udføres mindst én redningsåbning per påbegyndt 10 personer, som rummet er beregnet til, dvs. 21 personer medfører 3 redningsåbninger.
 
?Hvordan bestemmes det om to bygninger på samme grund er fritliggende bygninger ?
 
For at to bygninger på samme grund kan betegnes som fritliggende skal den fri afstand imellem dem være mindst summen af deres indbyrdes afstandskrav til naboskel.
Få mere at vide om afstandsforhold i DBI's håndbog "Brandsikring af byggeri"


 
?Hvordan bestemmes en anvendelseskategori ?
 
Et bygningsafsnits anvendelseskategori fastlægges ud fra aktiviteten, personernes kendskab til bygningsafsnittets indretning og flugtveje, om bygningsafsnittet er beregnet for dag- eller natophold samt om personerne selv kan bringe sig i sikkerhed.
Få mere at vide om anvendelseskategorier i DBI's håndbog "Brandsikring af byggeri"


 
?Hvornår skal adgang til en sikkerhedstrapper ske over en luftsluse ?
 Adgang til en sikkerhedstrappe skal altid ske over en luftsluse.
 
?Hvornår skal der installeres sikkerhedstrapper i en bygning ?
 Der skal installeres sikkerhedstrapper, når gulv i øverste etage er beliggende mere end 22,0 m over terræn.
 
?Hvornår skal der sikres mod vinkelsmitte ?
 Danner to ydervægge ved en brandvæg eller en brandsektionsvæg en vinkel, som er højst 135° skal det sikres, at der ikke sker horisontal brandsmitte (vinkelsmitte).
 
?Hvornår skal der udfærdiges en brandteknisk dokumentation ?
 I henhold til Bygningsreglement 2008 (BR 08) kan kommunal bestyrelsen forlange, at der skal udarbejdes en brandteknisk dokumentation, jf. BR 08 afsnit 5.1, stk. 1.
 
?Kan en kommunalbestyrelse stille krav om, at en ejer af en bygning skal etablere brandhaner for egen regning?
 I henhold til § 1 i BEK 207 af 6. april 1999, ”Bekendtgørelse om vandforsyning til brandslukning”, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der i ethvert tættere bebygget område af kommunen findes vandforsyningssteder med en tilstrækkelig kapacitet og indbyrdes afstand, således at der kan ydes en forsvarlig slukningsindsats ved brand.

I § 5 anføres det dog, at kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige eller værdifulde bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange mennesker, at etablere særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af bygningen eller grundarealet at afholde udgifterne til etablering og vedligeholdelse af den særskilte vandforsyning.
 
DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk