Hvordan er det gået med at indføre europæisk CPD-certificering af detektorer til automatiske brandalarmanlæg?
I dag er det et europæisk krav, at røg- og termodetektorer til automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) skal være certificeret i henhold til EU’s Byggevaredirektiv (CPD-certificeret).
Kravet, der betyder, at produkterne skal være CE-mærket kombineret med et CPD-certifikatnummer, trådte efter en overgangsperiode endeligt i kraft medio 2005.
Brand & Sikring har talt med Henning Albøge fra DBI Certificering om, hvordan det er gået med at introducere certificeringsordningen, og hvad den har fået af betydning.
Fredelig revolutionHan nævner indledningsvis, at det var et problem for en del detektorproducenter at nå at få CPD-certificeret deres detektorer inden overgangsperioden udløb. Det skyldtes, at mange ventede til sidste øjeblik med at få testet deres produkter, og det gav naturligvis kø ved prøvningslaboratorierne. Nu ser det imidlertid ud til, at CPD-certificeringen er slået igennem.
- Ved mine audits hos godkendte ABA-installationsfirmaer ser jeg ikke længere detektorer på lagrene, der ikke er CPD-certificeret. Så denne lille revolution er faktisk afviklet ganske stille og fredeligt, lyder det fra Henning Albøge.
Men hvad får slutbrugeren af et ABA-anlæg så ud af det?
- Først og fremmest, at der er større sikkerhed for, at det produkt, der leveres, svarer til de produktprøver, der oprindeligt blev testet af et testlaboratorium.
Lad mig forklare, hvordan jeg som ”certificeringsmand” har oplevet denne udvikling:
Da jeg i 1999 startede i DBI´s certificeringsafdeling, blev detektorer stadig godkendt efter den danske prøvningsforskrift (Forskrift 232), på samme måde som andre europæiske lande havde deres nationale ordninger.
Proceduren var den, at producenter selv sendte detektorer til testlaboratorierne, hvorefter testrapporter og teknisk dokumentation for produktet blev sendt til DBI til certificering. Hvis rapport og dokumentation var i orden, blev der udstedt et godkendelsesblad med en gyldighed på fem år. Gennem de fem år blev der ikke foretaget nogen form for opfølgning på produktets overensstemmelse med det oprindeligt testede produkt. Når godkendelsen udløb, blev den ofte forlænget med yderligere fem år, såfremt producenten erklærede, at der ikke var ændret på produktet.
I 1999 var man godt i gang med at udstede europæiske EN 54-standarder på området. Det betød, at hvert land stadig udstedte deres egne certifikater. Nu var testkravene ens, men der kunne stadig være nationale tillægskrav. DBI udstedte også nationale (danske) certifikater efter de europæiske standarder, men dog uden tillægskrav, da vi ønskede at være mere imødekommende over for producenterne.
Henning Albøge forklarer, at det nye ved certificeringen i forhold til den tidligere godkendelse var, at producenterne én gang årligt blev spurgt, om der var ændringer af produktet, som kunne have indflydelse på overensstemmelsen med standarden. Eventuelle ændringer blev vurderet, og det kunne medføre krav om fornyet test.
Svagheden ved denne nationale certificering var, at der ikke var sikkerhed for, at de testede detektorer svarede til de reelt solgte detektorer, og at producenten huskede at oplyse om ændringer. Det var da også sjældent, at der blev meldt om produktændringer.
Krav om kvalitetsstyring
Med kravet om CPD-certificering efter harmoniserede standarder er der nu taget bedre hånd om kontrol og opfølgning af produktionen af detektorer, siger Henning Albøge og uddyber:
- Til en harmoniseret standard er der altid knyttet et annex, der stiller krav til opfølgning af produktion og kvalitetsstyring hos producenten. Der er regler for, hvordan der udtages prøveemner, og før der kan udstedes produktcertifikat skal det certificerende organ besøge produktionsstedet. Her kontrolleres det, at de reelt producerede produkter svarer til det testede produkt. Samtidig gennemgås fabrikantens kvalitetsstyringssystem.
På den måde sikres det bedst muligt, at produktet er i overensstemmelse med det testede produkt, og at det er sandsynligt, at producenten kan opretholde produktets overensstemmelse med teststandardens krav. Endvidere stiller annexet (Annex ZA) krav om, at certificeringsorganet gennemfører tilsvarende besøg en gang om året.
Afslutningsvis slår Henning Albøge fast, at disse opfølgningsbesøg – efter hans mening – er den væsentligste årsag til, at CPD-certificeringen betyder et kvalitetsløft på området.
