Forsvarsministeriet har udsendt en ny Bekendtgørelse om brug af åben ild, og lys mv.
Bekendtgørelsen omfatter en række bestemmelser, der blandt andet gælder for brug af grill, ukrudtsbrændere, ildsteder, tændstikker, lightere og for rygning. For eksempel:
Brug af en række apparater og åben ild og lys må ikke ske i farlig nærhed af brandbare overflader, brandbare genstande og brandbare oplag. Samtidig skal det under og efter anvendelsen sikres, at der ikke er fare for brand på stedet som følge af anvendelsen. Anvendelse i det fri skal ske under hensyntagen til vindpåvirkning.
I bygninger med stråtag må ikke afbrændes papir og lignende i brændeovne mv. Forbuddet gælder også for brændeovne, hvis skorsten er mindre en 15 meter fra en stråtagsbygning.

Der er kommet en række bestemmelser om brug og placering af grill. Fx må optændingsvæske til trækulsgrill kun bruges på kolde griller, der er placeret væk fra brandbare områder og genstande.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 14. oktober 2009.