|
|
 |
| Klik på varens titel for detaljer |
Pris* |
Bestilling |
|
|
2. udgave 1983, 4 sider (kopi).
Brandteknisk vejledning 6: "Eftersyn af håndsprøjtebatterier"
Håndsprøjtebatterierne (vandfyldte beholdere med en tilhørende pumpe) bør være under regelmæssige tilsyn.
Regelmæssige tilsyn, årligt eftersyn og kontrol ved modtagelsen af nye håndsprøjtebatterier gennemgås.
Varenummer: 1106 |
5. udgave 1983, 28 sider (kopi).
Brandteknisk vejledning 8: "Tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder"
Tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, består af varmluftsaggregat, tørreluftskanal og tørreri og har til formål gennem varmepåvirkning at nedsætte vandindholdet i korn, frø og grøntafgrøder.
Hvis tørringsanlæg ikke anvendes med stor forsigtighed kan der let opstå brand.
Vejledningen giver anvisninger på hvorledes tørringsanlæg kan indrettes og opstilles på en brandteknisk forsvarlig måde.
Varenummer: 1108 |
2. udgave
November 2008
88 sider.
Brandteknisk Vejledning 10, 10 A og 10 B har eksisteret siden 1994, og har været grundlag for al arbejde med Varmt arbejde i byggeindustrien. På grund af den naturlige udvikling i byggeriet med hensyn til byggesystemer, projekterings- og udførelsesmetoder mv. og ønske om at indarbejde krav til varmt arbejde i automobilbranchen, var der behov for revision af alle DBI vejledningerne om varmt arbejde.
Med denne revision er der ændret i vejledningernes fokusområder, idet der nu er fokus på en generel planlægningsvejledning for varmt arbejde samt to vejledninger, der omhandler varmt arbejde udendørs samt varmt arbejde indendørs.
Denne DBI vejledning 10 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, planlægning og gennemførsel” erstatter Brandteknisk Vejledning 10 ”Varmt arbejde”, 1. udgave april 1994. Målgruppen for BTV 10, del 1 er primært bygherrer, rådgivere, forsikringsselskaber og udførende firmaer.
Nærværende DBI vejledning 10, del 1 “Varmt arbejde - Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse” træder i kraft 1. februar 2008. I en overgangsperiode indtil 1. maj 2008 kan Brandteknisk Vejledning 10 benyttes. DBI vejledning 10 – del 1 ”Varmt arbejde – brandsikringsforanstaltninger, planlægning og gennemførelse” er behandlet i et af DBI nedsat teknisk Udvalg.
Varenummer: 11101 |
2. udgave
November 2008
91 sider.
Brandteknisk Vejledning 10, 10 A og 10 B har eksisteret siden 1994, og har været grundlag for al arbejde med Varmt arbejde i byggeindustrien. På grund af den naturlige udvikling i byggeriet med hensyn til byggesystemer, projekterings- og udførelsesmetoder mv. og ønske om at indarbejde krav til varmt arbejde i automobilbranchen, var der behov for revision af alle DBI vejledningerne om varmt arbejde.
Med denne revision er der ændret i vejledningernes fokusområder, idet der nu er fokus på en generel planlægningsvejledning for varmt arbejde samt to vejledninger, der omhandler varmt arbejde udendørs samt varmt arbejde indendørs. Målgruppen er primært håndværkere som arbejder med tagdækning og tagreparationer og/eller ukrudtsbrænding, og i den forbindelse udfører slibning, skæring, lodning, tørring, svejsning, vinkelslibning og opvarmning.
Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor nævnte opremsning ikke er udtømmende.
Denne DBI vejledning 10, del 2 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, udendørs” erstatter Brandteknisk Vejledning 10 A ”Varmt arbejde, Tagdækning”, 1. udgave november 1995 samt dele af Brandteknisk Vejledning 10 B ”Varmt arbejde, Metalbearbejdning”, 1. udgave april 1994. Nærværende DBI Vejledning 10, del 2 ”varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, udendørs” træder i kraft 1. februar 2008. I en overgangsperiode indtil 1. maj 2008 kan Brandteknisk Vejledning 10 A og 10 B benyttes. DBI vejledning 10, del 2 ”Varmt arbejde – brandsikringsforanstaltninger, udendørs” er behandlet i et af DBI nedsat teknisk Udvalg .
Varenummer: 11102 |
1. udgave
November 2008
85 sider.
Brandteknisk Vejledning 10, 10 A og 10 B har eksisteret siden 1994 og har været grundlag for alt arbejde med Varmt arbejde i byggeindustrien. På grundlag af den naturlige udvikling i byggeriet med hensyn til byggesystemer, projekterings- og udførelsesmetoder mv. og ønske om at indarbejde krav til varmt arbejde i automobilbranchen, var der behov for revision af alle DBI vejledninger om varmt arbejde.
Med denne revision er der ændret i vejledningens fokusområde, idet der nu er fokus på en generel planlægningsvejledning for varmt arbejde samt to vejledninger, der omhandler varmt arbejde udendørs og varmt arbejde indendørs.
Denne DBI vejledning 10, del 3 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs” erstatter dele af Brandteknisk Vejledning 10 ”Varmt arbejde”, 1. udgave april 1994 samt Brandteknisk vejledning 10 B ”Varmt arbejde, Metalbearbejdning”, 1. udgave april 1994. Målgruppen er primært håndværkere, som arbejder med: slibning, skæring, lodning, tørring, svejsning, vinkelsliber og opvarmning.
Varmt arbejde kan dog forekomme i flere andre arbejdsprocesser og situationer, hvorfor nævnte opremsning ikke er udtømmende.
Nærværende DBI vejledning 10, del 3 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs” træder i kraft 1. december 2008. I en overgangsperiode indtil 1. marts 2009 kan Brandteknisk Vejledning 10 og 10 B benyttes. DBI vejledning 10, del 3 ”Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, Indendørs” er behandlet i et af DBI nedsat teknisk Udvalg.
Varenummer: 11103 |
Brandteknisk vejledning 11: "Kulsyreslukkere"
Kulsyreslukkeren kan være ubrugelig eller ligefrem farlig, hvis den ikke er helt i orden teknisk.
Myndighedskravene fx. Tekniske Forskrifter og Driftmæssige Forskrifter, fra Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynets bekendtgørelse 626 og DS 2320 omtales.
Forsikringsmæssige krav, vedligeholdelse, tilsyn, serviceeftersyn og mærkning samt placering og markering gennemgås.
10 sider, 3. udgave 1993
Varenummer: 1111 |
24 sider, 2. udgave 1989
Varenummer: 1113 |
Brandteknisk vejledning 14: "Røgeanlæg"
Et røgeanlæg skal gennem påvirkning af røg bibringe røgegodset smag og/eller konservering.
Røgekabinens konstruktion gennemgås. Metalrøgekabiner og murede røgekabiner, deres konstruktion og opstilling gennemgås.
Hvis ildstedet er uden for selve røgekabinen, giver dette særlige brandtekniske problemer. Disse, røggeneratorer, røgrør og skorstene, de elektriske installationer og de driftsmæssige bestemmelser gennemgås.
16 sider, 1. udgave 1977
Varenummer: 1114 |
Brandteknisk vejledning 15: "Vandfyldte slangevinder"
Brandteknisk vejledning nr. 15 opstiller krav til slangevinder som skal opfyldes for at give personer mulighed for en effektiv slukning i en brands første fase.
Vejledningens formål er endvidere at sikre kvaliteten af slangevinder og deres vedligeholdelse.
Der henvises i såvel Bygningsreglementet som Tekniske Forskrifter til vejledningen.
Vejledningen kan anvendes af byggesektorens rådgivere ingeniører, arkitekter, brandteknikere, VVS-teknikere og personer, der beskræftiger sig med brandteknisk byggesagsbehandling.
16 sider, 4. udgave 2002
Varenummer: 1115 |
Brandteknisk vejledning 18: "Pulverslukkere"
Håndildslukkerne er sikkerhedsudstyr og skal være funktionsdygtige.
Pulverslukkerne beskrives.
Der gennemgås lovgivning (Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen) samt forsikringskrav og danske standarder. Servicering, herunder genopfyldning og reparation samt kontrol med serviceeftersyn, trykprøvning og periodiske undersøgelser gennemgås.
20 sider, 1. udgave 1996
Varenummer: 1118 |
3. udgave 2004
80 sider
Brandteknisk vejledning 19 Eksplosionsfarlige områder - i daglig tale BtV 19 - giver en generel introduktion til emnet eksplosionssikring. Men først og fremmest er vejledningen et praktisk værktøj for de virksomheder, der skal opfylde kravene og levere den nødvendige dokumentation. Den nye vejledning har samlet det hele, så det bliver nemmere at finde rundt i junglen af regler, standarder og myndigheder i forbindelse med klassifikation af eksplosionsfarlige områder.
Vejledningen kan anvendes i forbindelse med identifikation og klassifikation af eksplosionsfarlige områder samt i arbejdet med at identificere og vurdere potentielle tændkilder, som er de første trin ved risikovurdering af anlæg og oplag mv.
Vejledningen indeholder nogle praktiske beslutningsskemaer, som kan bruges til arbejdet med at klassificere atmosfærer med gasser, dampe og støvtåger.
Vejledningen indeholder endvidere en litteraturliste med opdaterede referencer vedrørende materialedata for gasser som væsker og støv samt, ligesom listen omfatter referencer vedrørende klassifikation og tændkilder fra amerikanske, engelske, svenske og tyske kilder.
Varenummer: 1119 |
2. udgave 2003
32 sider
Indledende beskrivelse:
Indledning
I 1979 udkom 1. udgave af Brandteknisk Vejledning 20 "Udførelse, opstilling og drift af varmolieanlæg", der angav retningslinier for, hvorledes sådanne anlæg kan anvendes på en brandmæssigt forsvarlig måde.
Siden 1979 har der været en udvikling og fornyelse af varmolieanlæg. Der er derfor behov for en revision af Brandteknisk Vejledning 20. Denne 2. udgave af vejledningen er en revision af 1. udgave.
Gyldighedsområde
I denne brandtekniske vejledning er angivet regler, der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for varmolieanlæg, der opstilles i eller ved bygninger, der alene er omfattet af byggelovgivningens krav. Andre sikkerhedsforanstaltninger, end de der specifikt er beskrevet, kan anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der opnås et tilsvarende sikkerhedsniveau.
Hvis anlæg opstilles i eller ved bygninger, der også er omfattet af beredskabslovgivningens krav, kan det være nødvendigt med supplerende foranstaltninger for at opnå et forsvarligt sikkerhedsniveau.
Vejledningen omfatter varmolieanlæg, i hvilke organiske væsker opvarmes til en temperatur under væskens kogepunkt ved atmosfære tryk. Opvarmningen kan ske med luftformigt eller flydende brandsel, med elektricitet, med damp eller med hedt vand.
Vejledningen gælder ikke for køleanlæg, oliefyldte elradiatorer samt oliebade med direkte opvarmning.
Vejledningens struktur
Vejledningen er opdelt i 7 kapitler:
1. Indledning
2. Definitioner
3. Lovgivning
4. Opstilling
5. Drift og vedligeholdelse
6. Brandslukning
7. Brandinstruks
De brandtekniske krav er angivet i kapitel 3-7.
Vejledningen er behandlet af et af Dansk Brand- og sikringsteknisk Insitut nedsat teknisk udvalg, og DBI Fagråd Teknik har indstillet til DBI, at vejledningen udsendes i den foreliggende form.
Varenummer: 1120 |
2. udgave 2000
27. sider
Under revision
Indledende beskrivelse:
Indledning
Vejledningen giver anvisninger på foranstaltninger imod brand- og eksplosionsfare ved anvendelse af mtorredskaber i erhvervsvirksomheder. Opmærksomheden henledes på, at vejledningen ikke nødvendigvis giver tilstrækkelig sikkerhed på steder, hvor der forekommer eksplosivstoffer som krudt, dynamit, trotyl og ustabile kemiske stoffer.
Motorredskaber er motordrevne køretøjer, som f.eks. gaffeltruck, feje- og rengøringsmaskiner.
Vejledningen er en revision af 1. udgave af Dansk Brandteknisk Instituts Brandteknisk Vejledning 21, Indretning og drift af truck i erhvervsvirksomheder, juni 1980.
I vejledningen behandles relevante forhold om garagering samt drift og vedligehold med henblik på at undgå brand og eksplosion. Desuden angives krav i forbindelse med indretning af ladeområder til opladning af elektriske motorredskaber. Vejledningen indeholder anvisninger, der sigter på at fjerne faren for antændelse af brændbare materialer i de områder, hvor der anvendes motorredskaber.
Det er en forudsætning for at vejledningen kan anvendes korrekt, at der foreligger en klassifikationsplan for de eventuelt brand- og eksplosionsfarlige områder, hvor motorredskabet skal køre og anvendes.
Vejledningen er opbygget med en række generelle anvisninger samt nogle specifikke krav afhængig af typen af motorredskab. De generelle anvisninger skal altid følges med de skærpelser og lempelser, der gælder for det enkelte motorredskab.
For områder med eksplosionsfare på grund af støv er valgt at anvende klassifikationssystem, som angivet i det seneste ATEX direktiv af 16. december 1999, selv om betegnelserne endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning.
Vejledningen er udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut (DBI).
Vejledningen er behandlet i et teknisk udvalg og efterfølgende godkendt af DBI Fagråd Teknik.
Varenummer: 1121 |
2. udgave 1986
40 sider
Under revision
Indledende beskrivelse:
Resumé
Formålet med udarbejdelsen af vejledningen har været at begrænse antallet og omfanget af brande i halmfyringsanlæg.
Som grundlag for den foretagne revision ligger de erfaringer, som er fremkommet i perioden siden juni 1980, hvor vejledningen blev udsendt første gang.
Denne reviderede vejledning adskiller sig på væsentlige punkter for den 1. udgave, idet der nu er kommet et afsnit om opstilling af halmbearbejdningsanlæg, og der er også, som noget nyt, kommet et afsnit om dels halmfyringsanlæg, der er underlagt den frivillige kontrolordning, og dels halmfyringsanlæg, der ikke er underlagt denne ordning. Kontrolordningen henviser til den afprøvning, der foretages på Statens jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm.
Vejledningen er inddelt i 10 hovedafsnit:
Første afsnit omhanlder sammenhængen med lovgivningen inden for tilgrænsende områder.
Andet afsnit omhandler de udtryk og betegnelser, der er anvendt i vejledningen.
Tredje afsnit handler om indretning af halmoplag.
Fjerde afsnit handler om, hvordan man kan opstilles et halmfyringsanlæg, dvs. de bygningsmæssige krav.
Femte afsnit behandler kravene til aftrækssystem og skorsten.
Sjette afsnit handler om anlægssikkerheden, dvs. kedel, ekspansionsbeholdere m.v.
Syvende afsnit handler om almindelige brandforebyggende foranstaltninger.
Ottende afsnit indeholder kravene til anlæg, der ikke er underalgt den frivillige kontrolordning.
Niende afsnit indeholder kravene til anlæg, der er underlagt den frivillige kontrolordning.
og endelig indeholder tiende afsnit bestemmelserne om drift, vedligeholdelses og pasning.
Rækkefølgen har til dels flugt den tidligere udgave af vejledningen, og de nye afsnit er placeret, hvor de naturligt falder ind i sammenhængen.
Varenummer: 1122 |
Brandteknisk vejledning 26: "Branddøre og brandporte"
Svigt af branddøre eller -porte er alt for ofte årsag til, at brande får et unødvendigt stort omfang.
Branddørene er ofte det svage led i brandsektioneringen af en bygning.
Vejledningen behandler de forhold, der er nødvendig at tage højde for ved vedligeholdelse og behandling af branddørene, således at de stillede krav til dørene altid er opfyldt.
Dørene beskrives, deres mærkning, mulighederne for at holde dem åbne og kontrol og vedligeholdelse gennemgås.
36 sider, 1. udgave 1990
Under revision
Varenummer: 1126 |
3. udgave 2007, 64 sider
Bemærk rettelse
Kære Alle
Der er opdaget en beklagelig fejl i 3. udgave af DBI vejledning 27. På side 46 i 2. sidste afsnit, står det anført, at Ledninger skal overalt være brandmodstandsdygtige ledninger, efter IEC 331.... Der skulle have stået IEC 60331, hvilket rigtigt fremgår på s. 45 i 3. sidste afsnit.
Det er besluttet ikke at udsende et rettelsesblad med denne korrektion.
--------------------------------
DBI vejledning 27, Brandventilation
Denne vejledning erstatter DBI vejledning 27 "Brandventilation" februar 2007. Vejledningen er revideret og omarbejdet, idet der er sigtet mod at udarbejde en vejledning, der kan hjælpe med til at stilles krav til projektering, kvalitet samt drift og vedligeholdelse af brandventilationsanlæg.
Brandventilation, som har til formål at sikre personer under evakuering af en bygning, skal altid udformes på baggrund af brandteknisk dimensionering for det konkrete projekt. Metoder til beregning af brand og evakuering m.v. er ikke berørt i nærværende vejledning.
På europæisk plan udarbejdes fælles regler for prøvning og udførelse af brandtekniske komponenter og installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, kan disse standarder anvendes. Når overgangsperioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. Denne vejledning er baseret på EN 12101-serien, som omhandler brandventilation, og der er også medtaget anbefaling fra ikke harmoniserede dele af serien.
Denne brandtekniske vejledning giver anvisninger til og eksempler på typiske brandventilationsløsninger benyttet i bygninger i Danmark, og den er ikke fyldestgørende ved udførelse af brandventilation i skibe, off shore-anlæg, tunneler m.v.
Vejledningen er udarbejdet af et af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut nedsat Teknisk udvalg.
64 sider, 3. udgave november 2007
Varenummer: 1127 |
Brandteknisk vejledning 28: "Tegningssymboler"
Formålet med vejledningen er, at myndigheder, forskellige brancher og virksomheder anvender de samme symboler for at vise den samme brand- og personsikkerhed.
Vejledningen henvender sig til arkitekter, ingeniører, virksomheder, arbejdsmiljø- og sikkerhedsorganisationer samt forsikringsselskaber og myndigheder.
Vejledningen bør benyttes ved udarbejdelse af instrukser og tegninger til f.eks.
- belægningsplaner
- beredskabsplaner
- brand- og nødplaner
- flugtvejsplaner
- indsatsplaner
- mødeplaner
- orienteringsplaner
- oversigtsplaner
- pladsfordelingsplaner
- sikkerhedsplaner
- situationsplaner
- zoneklassifikationsplaner
48 sider, 2. udgave 2001
Varenummer: 1128 |
1. udgave 1996
16 sider
Under revision
Indledende beskrivelse:
Indledning
Brand i affaldscontainere forekommer hyppigt og forårsager i mange tilfælde store brand- og korrosionsskader, især hvis containeren er placeret inde i en bygning, tæt op ad en bygning, under udhæng, halvtag eller overdækninger.
Årsager til brandene er ildspåsættelse, selvantændelse samt tobaksaffald og gløder. Risikoen for ildspåsættelse vil reduceres væsentligt ved at forhindre direkte adgang til - eller ved at anvende aflåselige affaldscontainere. Ved at undlade henkastning af brandnærende stoffer f.eks. olieholdige materialer som linolieklude, fernis- og lakrester m.v. elimineres risikoen for selvantændelse.
Contaniere omfatter beholdere fra 120 liter til 67 kubikmeter. De andvendes til mange andre formål for eksempel i skibsfart, til landtransport, til materiel- og arbejdsskure, til oplagsrum for brandfarlige væsker og -stoffer samt fyrværkeri. Endeligt skal nævnes de meget kendte genbrugscontainere til aviser, tøj, glas o.a.
I denne vejledning gives der retningslinier for, hvorledes der kan opnås en god brandsikkerhed ved korrekt opstilling og anvendelse af AFFALDSCONTAINERE. Vejledningen omfatter affaldscontainere med en rumindhold på 120 liter eller mere. Retningslinierne kan dog også anvendes for beholdere/spande under 120 liter.
Containere der anvendes til andre formål som midlertidig arbejds- og lagerrum, oplagt af brandfarlige væsker m.v. er ikke omfattet af denne vejledning.
Varenummer: 1129 |
Brandteknisk vejledning 30. "Brandtekniske eksempler"
Vejledningen angiver eksempler på bygningsdele og beklædninger mv. som umiddelbart – uden prøvning eller anden dokumentation – tilfredsstiller de i Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for småhuse 1998 stillede brandtekniske krav.
Håndbogen henvender sig primært til byggesektorens rådgivere og udførende, til boligselskaber og forsikringsselskaber samt til alle der beskæftiger sig med brandteknisk byggesagsbehandling.
23 sider, 2. udgave 2000
Varenummer: 1130 |
2. udgave April 2005
72 sider.
Indledende beskrivelse:
Indledning
Manglende eller utætte brandtætninger er ofte årsag til, at brande får et uacceptabelt og unødvendigt stort omfang, hvor tab af menneskeliv, produktionsanlæg eller maskiner kan være nogle af konsekvenserne.
I denne vejledning er samlet god praksis om valg, udførelse samt vedligeholdelse af brandtætninger til kabler, rør, ventilationskanaler og lignende.
Formålet med brandmæssige opdeling af en bygning i brandceller og brandsektioner er at nedætte personrisikoen samt begrænse de materialle skader i tilfælde af brand.
Effektiviteten af opdelingen er bl.a. afhængig af, at der er udført brandtætning omkring alle installationsgennemføringer i de brandklassificerede bygningsdele, såsom vægge og etageadskillelser, således at de pågældende bygningsdele er brandmæssigt intakte også ved gennemføringerne.
Desværre er brandtætninger ofte et svagt led i den brandmæssige opdeling, hvilket kan skyldes anvendelse af et mindre velegnet system, manglende omhu ved monteringen af brandtætningerne eller manglende vedligeholdelse. Endelig ses det ofte, at brandtætninger helt mangler f.eks. efter at der er udført ændring af installationer.
I vejledningen behandles de forhold, som skal overvejes ved valg af tætningssystem samt forhold vedrørende den løbende vedligeholdelse, således at den optimale løsning kan vælges. Herved sikres det, at formålet med etablering af brandtætninger - intakte brandadskillelser - opfyldes i størst muligt omfang.
Vejledningen behandler brandtætning omkring rør m.v. samt brandtekniske tiltag i forbindelse med vand- og afløbsrør af brændbare, normalt antændelige materialer i etageboligbyggeri.
Vejledningen behandler ikke brandtætning af gennemføringer, hvorigennem der transporteres emner, for eksempel på et transportbånd. Ved brandsikring af sådanne gennemføringer henvises til DBI's Brandteknisk vejledning 26 "Branddøre og Brandporte", afsnit 3.4, Brandlemme.
Vejledningen er behandlet af et teknisk udvalg, som har indstillet til DBI, at vejledningen udsendes i den foreliggende form.
Tegninger til beskrivelse af brandbeskyttelse af plastafløbsrør er stillet til rådighed af BPS-Centret og stammer fra BPS-publikation 80, VVS-detaljer - brandbeskyttelse af afløbsledninger af plast.
Tegninger til beskrivelse af eldåser i vægge er stillet til rådighed af Gyproc A/S og stammer fra Gyproc Håndbogen.
I 1998 udkom 1. udgave af Brandteknisk vejledning 31 "Brandtætninger". Bl.a. på grund af indførelse af det nye europæiske system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele er der foretaget en begrænset revision af vejledningen til denne 2. udgave.
I afsnit 3 og i afsnit 5 er der for brandklasserne benyttet de nye europæiske brandklasser med de hidtidige danske brandklasser i firkantet parentes.
Varenummer: 1131 |
Brandteknisk vejledning 32:"Biobrændselsfyrede centralvarmekedler"
Vejledningen angiver regler der skal sikre et forsvarligt brandsikkerhedsniveau for biobrændselsfyrede centralvarmekedler, der opstilles i eller ved bygningen eller bygningsafsnit, der alene er omfattet af Byggelovgivningens krav.
Vejledningen omfatter manuelt og mekanisk fyrede centralvarmekedler og kedelanlæg med en maksimal indfyret effekt på højst 600 kW, konstrueret til forbrænding af andre biobrændsler end halm, dvs. træpiller, træfils, korn eller andre tilsvarende faste biobrændsler.
Vejledningen omfatter fyringsanlæg samt eventuelle installationer og udstyr til mekanisk transport af brændsel fra forbrugslager til fyringsanlæg.
41 sider, 3. udgave 2002
Varenummer: 1132 |
1. udgave 1999
25 sider
Indledende beskrivelse:
Forord
Byggeriet er et område, som rummer store perspektiver for den primære træindustri og dermed også for skovbruget. Træ har, som miljø- og energivenligt, genanvendeligt samt CO2-neutralt materiale, en række egenskaber, som indebærer, at træ igen bør have en central placering i byggesektoren, således som det engang var tilfældet.
Imidlertid er udviklingen i mange år gået den modsatte vej, idet træ som byggemateriale i stigende omfang er blevet erstattet af materialer som gips, stål og beton, ikke mindst på grund af disse materialers brandtekniske egenskaber.
Igennem mange år har træ kun kunnet anvendes til bærende konstruktioner i etageboligbyggeri med op til 2 etager og til ikke-bærende vægge. Bygninger til anden anvendelse og med mere end 1 etage har ligeledes ikke kunnet opføres med bærende konstruktioner af træ.
Med tillæg 1 til Bygningsreglement 1995 er der blevet ændret på disse forhold. Det er nu muligt at bygge de fleste bygningskategorier med bærende konstruktioner af træ i bygninger med op til 4 etager.
Denne vejledning supplerer tillægget til Bygningsreglement 1995.
Vejledningen omhandler udelukkende bygninger med bærende konstruktioner af træ. De angivne prøvningsmetoder, kriterier og eksempler og således kun relateret til bygningsdele med bærende konstruktioner af træ samt til bærende og ikke-bærende brandsektionsadskillelser, som indeholder træ.
Vejledningen indeholder en række eksempler. Der er i disse eksempler udelukkende taget stilling til de brandtekniske egenskaber. Eksemplerne kan således ikke tages som udtryk for, at øvrige byggetekniske egenskaber er tilfredsstilende.
Vejledningen er udarbejdet af Dansk Brandteknisk Institut (DBI) med økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.
Vejledningen er behandlet af et tekniske udvalg med den på side 4 angivne sammensætning, og DBI Fagråd Teknik har indstillet til DBI, at vejledningen udsendes i den foreliggende form.
Varenummer: 1133 |
1. udgave 2002
44 sider
Indledende beskrivelse:
Forord
Nødbelysning omfatter sikkerheds- og reservebelysning. Sikkerhedsbelysning er lovgivningsmæssigt krævet de steder, hvor mange mennekser samles, hvor der forekommer natophold eller i forbindelse med arbejdssteder, hvor der foregår risikobetonede aktiviteter. Reservebelysningen kan fungere som en form for værdisikring, hvorfor der ikke stilles krav om reservebelysning i lovgivningen.
Udviklingen går imod større og mere komplekse byggerier, hvor sikkerhedsbelysning er en vigtig parameter. De kommende funktionsbaserede brandkrav indebærer, at det bliver muligt at indrette bygninger på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Dette kan bl.a. medføre, at flugtvejslængder forøges, hvorfor en korrekt markering og belysning af flugtvejene bliver endnu vigtigere.
Udformning af sikkerhedsbelysning, herunder korrekt placering af nødbelysningsarmaturer og panikbelysningsarmaturer, der angiver flugtveje, medvirker til at evakuering kan foregå på den mest hensigtsmæssige måde.
Krav til sikkerhedsbelysning findes i Bygningsreglement 1995 samt i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Krav til udførelsen af installationerne findes i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer af 1. juli 2001.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder. Beredskabsstyrelsen kan desuden stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder, der kræver styrelsens godkendelse. I begge tilfælde sker dette på baggrund af en konkret vurdering.
Denne brandtekniske vejledning omhandler alle bygningskategorier, hvor der i bygge- og beredskabslovgivningen stilles krav om sikkerhedsbelysning. Eksempler herpå er forsamlingslokaler, beregnet til mere end 150 personer og flugtveje fra forsamlingslokaler, der tilsammen er beregnet for mere end 150 personer. Et andet eksempel er arbejdsmiljøreglerne, der stiller krav til belysning af faste arbejdssteder, hvor der er forøget risiko ved strømsvigt.
Opmærksomheden henledes på, at hvor der i Bygningsreglement 1995 stilles krav om sikkerhedsbelysning på baggrund af personbelastning gælder kravene, når der er mere end 150 personer, medens Strærkstrømsbekendtgørelsens krav gælder, når der er 150 personer og derover.
Denn brandtekniske vejledning indeholder en ærkke eksempler på placering af sikkerhedsbelysning. Ansvaret for omfanget af installering af sikkerhedsbelysning påhviler ejer/bruger af bygningen. Der er i eksemplerne udelukkende taget stilling til placering af sikkerhedsbelysning, hvorfor eksemplerne ikke kan tages som udtryk for, at øvrige forhold er tilfredsstillende. Eksempler på erservebelysning er ikke medtaget, da det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Installering af reservebelysning er frivillig.
I vejledningen er citater angivet med kursiv
Vejledningen er udarbejdet af et teknisk udvalg med den på følgende side angivne sammensætning. DBI Fagråd Teknik har indstillet til Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), at vejledningen udsendes i den foreliggende form.
Varenummer: 1134 |
53 sider, 1 udgave 2003
Vejledning skal fremme korrekt udførelse af brandvægge og brandsektionsadskillelser
Passiv brandsikring skal hindre, at små bygningsbrande ikke når at udvikle sig til store brande. Når det i mange tilfælde alligevel går galt, skyldes det oftest fejl og mangler i forbindelse med den konstruktions- og håndværksmæssige udførelse af de brandadskillende bygningsdele.
Derfor er det helt afgørende for en bygnings brandsikkerhed, at brandvægge, brandsektionsadskillelser og brandkamserstatninger er udført korrekt. I modsat fald vil en brand kunne brede sig fra en brandsektion til en anden.
Den brandtekniske vejledning beskriver de lovmæssige krav og gennemgår, ved hjælp af en række eksempler, hvorledes brandvægge og brandsektionsadskillelser kan udføres i praksis. Herunder vises de vigtige samlingsdetaljer ved brandvægges og brandsektionsvægges tilslutning til andre bygningsdele, ligesom udformning af brandkamserstatninger beskrives. Desuden kan man se, hvordan udhæng og kviste kan udføres, så de brandmæssige krav til sektionsadskillelser er opfyldt.
De forskellige eksempler er bl.a. forklaret ved hjælp af illustrative konstruktionstegninger.
Vejledningen er udarbejdet af DBI i samarbejde med Forsikring & Pension.
Varenummer: 1135 |
64 sider, 1. udgave Juni 2007
Vedlægges: Rettelsesblad til kapitel 5 af 31-03-2008
Undertage – sikring mod brandspredning
I Danmark oplever man fra tid til anden store og voldsomme brande, der koster samfundet mange ressourcer. Disse brandes voldsomhed skyldes i en række tilfælde, at en forholdsvis ufarlig brand når at sprede sig til tagkonstruktionen, hvor den hurtigt kan sprede sig med stor skade til følge.
Årsagen er ofte, at byggeriet ikke lever op til gældende lovgivning og at en række konstruktionsudformninger i relation til brandsikring er uhensigtsmæssige.
Eksempelvis ses ofte:
• Etageejendomme, hvor tagdækningen af understrøgne tegl er udskiftet med nye tagsten og undertag – som i den givne udformning/materialevalg ikke lover op til gældende overfladekrav
• Tagudhæng udført således, at der er stor risiko for brandspredning via vindue/ydervæg til tagrummet, f.eks. via mere eller mindre frit eksponeret, brændbart undertag i udhænget.
DBI har udgivet en ny DBI vejledning 36 ”Undertage – sikring mod brandspredning” for at bistå med en bedre sikring mod den type af brande.
Vejledningen sætter fokus på og præciserer:
• Gældende lovgivningsmæssige brandkrav med hensyn til indvendige overflader
• Løsninger til sikring mod brandspredning via åbninger i ydervægge til undertaget
• Løsninger til sikring mod brandspredning ved brandvægge og ved brandsektionsvægge.
Som baggrund for den nye vejledning er der udført en række forsøg, der havde til formål at undersøge, hvilken indflydelse tagfodens design har på evnen til at kunne beskytte mod brandspredning til tagkonstruktionen og/eller til tagrummet. Tagfodsopbygningerne testes med udgangspunkt i SP FIRE 105 [1], hvor der benyttes en fast defineret testopbygning, med en fastdefineret brandkilde.
Følgende forhold blev undersøgt:
• Antændelse af undertaget i tagfoden/udhænget
• Om det er muligt at etablere en ventilationskanal i tagfoden, til ventilering af tagkonstruktionen, uden at der er risiko for brandspredning via denne.
Vejledninger er behandlet i et bredt sammensat teknisk udvalg med repræsentanter fra: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Bygningsinspektørforening, Træbranchens Oplysningsråd, Dansk Forening for Passiv Brandsikring, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Konstruktørforeningen, Danske Ark, Forsikring og Pension, Dansk Industri samt DBI.
Varenummer: 1136 |
1. udgave
November 2009.
84 sider.
DBI vejledning 37 ”Glas og brand – Brandbeskyttende glas i bygningsdele” er udarbejdet som en hjælp til myndigheder, projekterende, udførende og andre, der ønsker et overblik over vigtige forhold i forbindelse med anvendelse af brandbeskyttende glas i bygninger.
Vejledningen er også udarbejdet for at give et overblik og regler og krav, som i brandmæssig sammenhæng skal iagttages i forbindelse med anvendelse af glas i bygningsdele.
Vejledningen er afgrænset, således at den primært omfatter bygninger, hvor brandsikringen udføres efter ”Eksempelsamling om brandsikring af Byggeri”, og dermed opfylder funktionskravene angivet i Bygningsreglement 2008, kapitel 5. Vejledningen angiver kort hovedtrækkende for brandsikring angivet i ”Information om brandteknisk dimensionering”, men det er ikke muligt at foretage en brandteknisk dimensionering ud fra vejledningen.
DBI vejledning 37 ”Glas og Brand – Brandbeskyttende glas i bygningsdele” erstatter Brandteknisk information 32 ”Glas og Brand”, 1. udgave, udgivet september 1999.
Varenummer: 1137 |
Vejledningerne leveres i kassetter
Bemærk: "Håndbogen om brandsikring af byggeri" følger ikke med i et samlet sæt.
Varenummer: 1170 |
Plads til ca. 20 vejledninger i én kassette
Varenummer: 1171 |
DBI-medlemmer kan max. bestille 20 stk.
Varenummer: 1322 |
Sammenhæng mellem gamle brandklasser og nye europæiske brandklasser.
Produkter der opfylder de nævnte europæiske klasser kan modsvare de i tabellen
nævnte hidtidige dansker klasser, men det omvendte er ikke tilfældet.
Varenummer: 1331  |
| Pris ......................................................... |
kr 10,00 |
| Kan ikke bestilles |
| * Alle priser er i DKK eksklusive moms. |
|
|
 |
|
Mere info |
|
