DBI – Dansk Brand og sikringsteknisk Institut kan hjælpe med et bredt udvalg af brandprøvninger, der bl.a. kan bruges til klassifikation og certificering:
BrandprøvningBrandprøvning af konstruktioner og materialer til bl.a. bygninger og skibe er et vigtigt led i at opfylde de sikkerhedskrav, som samfundet stiller til en lang række produkter. Bygninger skal kunne modstå brand i en periode, så mennesker kan reddes ud. På skibe må brand ikke hurtigt kunne sprede sig til en altomfattende katastrofe.
Men for den enkelte producent har brandprøvning også en mere jordnær betydning. Prøvning er en del af produktets vej fra udviklingslaboratorium til marked. F.eks. benytter producenter af slukningsudstyr DBI til både godkendelsesprøvninger og til udviklingsprøvninger. DBI er akkrediteret til en lang række standardprøvninger af internationale organisationer som ISO, IMO, CEN og andre.
DBI har et af Europas mest moderne brandlaboratorier, hvor du kan få udført alle former for brandprøvning.
DBI kan bl.a. teste materialer, komponenter og slukningssystemer til bygninger og skibe. DBI tilbyder tillige brandtest af materialer til biler, fly og tog samt analyser af prøver fra brandsteder.
Er du producent af gasmateriel og brandslukningsudstyr, kan du også få udført prøvningerne hos DBI.
DBI er akkrediteret af DANAK til at udføre prøvninger i henhold til gældende metodeliste.
|
Hvilken type testPå grund af de mere omfattende og komplicerede testmetoder i det europæiske system (CEN), kan det være svært at finde de korrekte typer af tests, der skal foretages for produkterne. DBI tilbyder konsulentbistand til fastlæggelse af et prøvningsprogram, der sikrer, at I får et maksimalt udbytte, med færrest mulige omkostninger.
DBI’s brandlaboratorium
DBI er et godt valg som prøvningspartner. Som kunde hos DBI mødes du med dialog, så du i hvert enkelt tilfælde tilbydes den bedste løsning på baggrund af DBI’s ekspertviden om såvel prøvningsmetoder som de regelsæt, produkterne er underlagt. Laboratoriet foretager mere end 1.000 brandprøvninger årligt, og rådgiver om prøvningsstandarder og prøvninger.
Det optimale prøvningsforløb sikrer dig som kunde, at den nødvendige dokumentation foreligger på det rigtige tidspunkt og med færrest mulige omkostninger – uanset om produktets skal CE-mærkes, have en national godkendelse eller leve op til klassifikationsselskabernes krav for typegodkendelse af produkter til brug på skibe.
DBI er kendt for at være en fleksibel samarbejdspartner og DBIs’ rapporter er af høj kvalitet og bredt anerkendte hos klassifikationsselskaber og myndigheder over hele verden. Herunder også de japanske og de russiske maritime myndigheder.
Laboratorier hos DBI er ikke alene i teknisk topklasse; de er også udstyret med moderne miljøteknologier og røgrensning, så brandprøvning hos DBI sker uden skadelig påvirkning af miljøet.
|
Fakta
DBI er akkrediteret til prøvning af DANAK. Akkreditering nummer 04-0012.
DBI er autoriseret af U. S. Coastguard til prøvning af materialer og konstruktioner.
DBI’s rapporter anerkendes af klassifikationsselskaber og myndigheder i mange lande.
|
KontaktHvis du ønsker yderligere information om prøvningsmuligheder og priser, kan du benytte kontaktformular ved at klikke på Kontakt-knappen.
