Kontakt FAQ Links Printvenlig Sitemap ENGLISH
SIKRINGSRÅDGIVNING
Sikringsrådgivning
Beredskabsplaner
Beredskabsplaner
Beredskabsplanens indhold
Er I beredt hvis det utænkelige sker?
Sikkerhed og kriseberedskaber på uddannelses-institutionerne
DBI Risikokontrol
Risikostyring
Biometri
Projekter
Medarbejdere

Beredskabsplanens indhold

Dato 20-07-2009
Når en virksomhed skal opstarte på at udarbejde en beredskabsplan, skal der tages stilling til på hvilket niveau virksomheden ønsker planen, og hvordan planen kan implementeres i alle afdelinger.

Der findes mange forslag til hvad en beredskabsplan skal og bør indeholde. Hos DBI mener vi, at en beredskabsplan kun skal indeholde det nødvendige, og være tilpasset den enkelte virksomhed - 100%. Når vi udarbejder beredskabsplaner, tager vi udgangspunkt i følgende:

Instrukser

En beredskabsplan skal indeholde en række kortfattede instrukser, som kan hjælpe medarbejdere til at reagere hensigtsmæssigt i forskellige situationer.

Flugtvejstegninger
Der skal opsættes ”læsbare” flugtvejstegninger, med brand- og evakueringsinstrukser, hvor der i dagligdagen opholder sig medarbejdere, gæster, fremmede håndværkere mm.

Krisehåndtering og kommunikation
En krise er en situation, hvor uheldet har en sådan karakter og omfang, at det kan opleves truende i forhold til virksomhedens forsatte drift, markedsposition eller image.

Sikkerhedskorps
Virksomhedens interne sikkerhedskorps består af en række medarbejdere, som alle skal gennemgå en specialuddannelse inden for førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og brug af hjertestarter, ilt m.m.

Sikrings- og sikkerhedssystemer
Som et led i beredskabsplanlægningen bør det gennemgås, hvilke systemer virksomheden råder over inden for både brand og sikring, samt hvilke medarbejdere, der har ansvaret for den interne kontrol af systemerne.

Sikkerhedsorganisationen
De medarbejdere der er med i virksomhedens sikkerhedsorganisation, bør anses som værende de bedste ambassadører for beredskabsplanen.

Telefon og navneliste
Beredskabsplanen bør omfatte en oversigt over virksomhedens kontakter, herunder håndværkere, myndigheder, leverandører, forsikringsselskab, mv.

Brand og evakueringsøvelse
Kun gennem praktiske brand- og evakueringsøvelser kan virksomhedens beredskab for alvor afprøves. En øvelse tester personers handlinger og deres reaktioner af ved en brand, og er samtidig et effektivt middel til holdningsbearbejdning.


DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk