 |
DBI fremskaffer det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere brandårsag, ansvar og erstatning korrekt.DBI er som en af de eneste firmaer i Norden akkrediteret til at udføre brandstedsundersøgelser – din sikkerhed for, at opgaverne bliver løst efter godkendte metoder og standarder.
Resultater fra DBI nyder stor anerkendelse ved retssager. Brandstedsundersøgelser giver svar Opstod branden på grund af fejl i elektriske installationer, farlig brug af åben ild, lynnedslag, hærværk, indbrud eller ligefrem brandstiftelse? Fungerede sikringsanlæg og slukningssystemer efter hensigten? Hvordan udviklede branden sig? Det er bare nogle af de spørgsmål, som politi, forsikringsselskab og ejeren af de tabte værdier som regel søger svar på efter en brand. Hertil kommer det åbenlyse spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at forhindre, at noget tilsvarende sker igen? Derfor bliver DBI kaldt til assistance ca. 700 gange om året. Vi har et korps af specialuddannede brandundersøgere, som altid er parat til at rykke ud og gennemføre tekniske undersøgelser på brandstedet for at skaffe svar på så mange af spørgsmålene som muligt. DBI kan undersøge brandårsager i såvel bygninger og anlæg som f.eks. køretøjer, skibe og fly. Vi arbejder både for politi og forsikringsselskaber samt skadelidte virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner. DBI har over 25 års erfaringer med sådanne brandundersøgelser. Som oftest finder vi brandens årsag og arnested. Vi arbejder akkrediteret, og vores konklusioner er objektive, uvildige og veldokumenterede. Kort sagt fremskaffer DBI det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere brandårsag, ansvar og erstatning korrekt. Vores resultater nyder stor anerkendelse ved retssager. Det gælder også de såkaldte farlighedserklæringer, der er en brandteknisk vurdering af risici for mennesker, dyr eller større materielle værdier i forbindelse med en given brand. DBI tilbyder desuden projektbaserede undersøgelser, syn og skøn efter brande, laboratorieundersøgelser, forsøg og rekonstruktioner samt brandanalyser i forbindelse med forskning og udvikling. DBI er som en af de eneste i Norden akkrediteret til at udføre brandsteds-undersøgelser. DBI er akkrediteret af DANAK (Reg. nr. 9035). DANAK er en forkortelse for Dansk Akkreditering. DANAK er det danske organ, der er bemyndiget til at udstede akkrediteringer (godkendelser). Akkrediteringerne betyder anerkendelse af DBI’s kvalitetsstyringssystem, herunder den praktiske udførelse af de uvildige undersøgelser. DBI's akkrediterede undersøgelser baseres på:
DBI's undersøgelser er uvildige og regnes i retslig henseende som sagkyndigt udsagn. Vores folk bliver jævnligt indkaldt som vidner i retsager. Brandundersøgere er medlem af FBU, der er den svenske forening af brandudredere. FBU er en del af IAAI. Brandundersøgere, der udfører maritime undersøgelser, er også medlemmer af IAMI. |
|
Case - Storbrande på Stillehavet
|
|
Hvorfor brændte to færøske kæmpetrawlere på Stillehavet med kort mellemrum? Danske politifolk og brandundersøgere tog til Chile for at undersøge sagerne. Rapport fra en brandundersøgelse DBI undersøger hvert år mellem 650 og 750 brande for politi og forsikringsselskaber. Af efterforskningsmæssige, juridiske og forsikringsmæssige grunde kan der gå lang tid, før væsentlige oplysninger om disse sager kan offentliggøres. Det er baggrunden for, at omtalen af denne sag, som startede i 2007, først bringes nu. Kort før klokken 21 fredag den 20. april 2007 opdager to fiskeriarbejdere på den færøske fisketrawler HERCULES, at det brænder i skibets emballagelager. Besætningsmedlemmerne får fat i en brandslukker, men må opgive slukning på grund af kraftig røgudvikling. Herefter breder røgen sig hastigt til det meste af skibet via åbentstående døre og luger samt en ubrudt kabelskakt, som fører lodret op gennem skibet. Med en længde på 105 meter, en dødvægttonnage på 5467 tons og en samlet besætning på 116 personer er HERCULES ikke nogen helt almindelig ”fiskekutter”. Der er tale om en såkaldt fiskefabrikstrawler med eget produktionsanlæg, hvor fangsten nedfryses og emballeres på stedet. Kritisk brandforløb Situationen udvikler sig kritisk på det store fartøj, som befinder sig i det sydøstlige Stillehav langt fra det sydamerikanske fastland. Af flere grunde opstår der alvorlige problemer med evakuerings- og redningsarbejdet om bord: Der er sprogproblemer blandt besætningen, som omfatter seks forskellige nationaliteter, kendskabet til brand- og evakueringsprocedurerne viser sig at være mangelfuldt, brandalarmanlægget fungerer ikke ordentligt, og luftforsyningen i skibets røgdykkerudstyr er ikke tilstrækkelig. På grund af problemerne med røgdykkerudstyret må arbejdet med personeftersøgning og brandslukning hurtigt indstilles. Røgdykkerne får bjærget en enkelt person, som imidlertid er så røgforgiftet, at han ikke overlever. 106 besætningsmedlemmer får selv bragt sig i sikkerhed på samlingsstedet på skibets fordæk. Én går tilbage i det røgfyldte område for at hente noget, men når ikke tilbage i live. Nødsignalerne fra HERCULES opfanges af andre fiskefartøjer i området, som kommer til undsætning. Selv om der er problemer med oppumpningen af to af skibets redningsflåder, lykkes det – gennem røg og i mørke – at få evakueret alle overlevende til de tililende skibe. 11 personer er omkommet af røgforgiftning. Branden på skibet fortsætter i tre uger. Efter en måned kan det totalskadede fartøj bugseres til havn i Chile. Lysarmaturer smeltede Efter anmodning fra politimesteren på Færøerne sendes et større hold danske kriminalteknikere fra Rigspolitiet samt efterforskere fra Færøerne til havnebyen Talcahuano i Chile, hvor fartøjet nu ligger. De skal bl.a. stå for arbejdet med at identificere de mange omkomne samt deltage i arbejdet med at undersøge og opklare brandårsagen, sammen med teknikere fra DBI. Fra DBI er det i første omgang brandundersøger Finn Lovring, som rejser til Chile for at undersøge branden. Efter kort tid må han dog rejse tilbage, da det viser sig umuligt at komme ned i skibsvraget på grund af gasudviklingen fra de forrådnede fisk i lasten og risikoen for ammoniakudslip fra køleanlægget. Han vender dog ikke helt tomhændet tilbage til Danmark - med sig i kufferten har han et par lysstofarmaturer, som skal undersøges nærmere. Under søforklaringen er det kommet frem, at der samme dag, som branden fandt sted på HERCULES, har været et brandtilløb i nogle lysstofarmaturer på søsterskibet POSEIDON. Dette skibs maskinchef opdagede, at plastsokler og plastdæksler på to lysstofarmaturer i et af lastrummene var begyndt at smelte, hvorfor han omgående afbrød strømmen til armaturerne. Han oplyste, at han samtidig sendte en mail til sin kollega på HERCULES om problemet, idet han vidste, at dette skib havde fået installeret samme type armaturer halvanden måned tidligere. Kollegaen nåede dog aldrig at få denne besked. Nu skulle disse armaturer undersøges grundigt hjemme i DBI’s laboratorium. Nyt skib i brand Da det i starten af juli var blevet muligt at komme ned i lastområderne i det brændte skib, rejste lederen af DBI’s undersøgelsesafdeling, Bjarne Olesen, til Chile for at genoptage de afbrudte undersøgelser. Men ved ankomsten bliver han, sammen med politiets teknikere, bedt om først at se på et skib, som netop var ankret op i bugten ud for Talcahuano efter at være brudt i brand nogle dage før ude på Stillehavet. Det viser sig at være endnu en fabrikstrawler af samme type som HERCULES og POSEIDON - denne med navnet ATHENA. Alle tre søsterskibe indgik i det færøske rederi P/S THOR Fisheries’ flåde, og denne brand foregik også i et lastrum med fiskeemballage. ATHENA var ved egen kraft nået frem til Talcahuano, mens medlemmer af besætningen havde holdt branden nede. POSEIDON, som var kommet til hjælp, havde fået overført en del af besætningen og ledsagede det brændende skib frem mod kysten. Siden var chilenske brandfolk kommet om bord, og de mente nu at have ilden så meget under kontrol, at de danske undersøgere kunne gå i gang. Men på grund af røg- og varmeudvikling afviser Bjarne Olsen og politifolkene at gå ned i skibet, hvilket viser sig at være en klog beslutning. Kort tid efter får lederen af slukningsindsatsen nemlig røgforgiftning og må behandles med ilt af skibets læge. Slukningsindsatsen fortsætter nu med en ny indsatsleder, som dog træffer nogle fatale beslutninger. På trods af advarsler fra kaptajnen får han åbnet nogle luger, som han vil bruge til slukningsindsatsen, og da han efterfølgende vælger at vende skibet, giver det vinden ekstra mulighed for skabe lufttilførsel til branden. Det betyder, at ilden nu først for alvor blusser op og får fat i lastens indhold af papemballage. Branden udvikler sig nu så voldsomt, at skibet må evakueres og brandfolkene må opgive at slukke ilden. Det ender med, at skibet slæbes til havs og lægges for anker uden for 12 miles-grænsen, hvor det får lov at brænde videre. Hvorfor brændte to skibe? Efter nu to omfattende brande på samme rederis søsterskibe inden for kort tid retter politiets efterforskning sig nu blandt andet mod mulige kriminelle brandårsager. Efter branden på HERCULES, der først brændte, blev flere besætningsmedlemmer fra dette skib overført til det nu brændte ATHENA. Hjemme i Danmark gør Finn Lovring dog nogle interessante opdagelser. En række forsøg med nyindkøbte armaturer af samme fabrikat, som de der smeltede på POSEIDON, viser, at der kan opstå lysbuedannelser i lampernes sokler – dels ved rystelser og vibrationer, dels hvis lamperne ikke er sat ordentligt fast i deres sokler. Samtidig i Chile er Bjarne Olesen gået i gang med at undersøge området omkring arnestedet på vraget af HERCULES. Her lykkes det ham, sammen med politiets teknikere, at lokalisere rester fra otte af de samme armaturtyper. Meget tyder således på, at branden på HERCULES nærmer sig en opklaring. I den forbindelse ville det være nærliggende at antage, at samme type armaturer også kunne sættes i forbindelse med branden på ATHENA. Men så enkel viser sagen sig desværre ikke at være - de problematiske armaturer er nemlig kun blevet monteret på HERCULES og POSEIDON! Bjarne Olesen må rejse hjem uden af have undersøgt ATHENA, som fortsat brænder ude på Stillehavet. Opklaringen Da ATHENA efter branden er blevet afkølet og bragt til kajs i Talcahuano, rejser Finn Lovring for anden gang til Chile, hvor han går i gang med at søge efter en brandårsag. Det er tydeligt, at også denne brand er startet i lastrummet med emballage - men til forskel for den først brændte fabrikstrawler, HERCULES, skulle der her ikke være nogen elinstallationer. Alligevel dukker der to elektriske mærkeplader op, som egentlig ikke burde være i dette lastrum. De viser sig at stamme fra skibets sonaranlæg. Desuden finder DBI’s brandundersøger et elstik, hvis ene ben er brændt helt væk, hvilket tyder på, at der har været en elektrisk fejl, som har udviklet stærk varme. Da styrmanden hører om sonaranlægget, kommer han i tanke om, at sonarsignalet forsvandt ca. et kvarter før branden blev alarmeret – en oplysning, som yderligere sandsynliggør, at branden er startet i dette anlæg. At sonaren var anbragt i lastrummet med emballage, var der tilsyneladende ingen, der var klar over. Man troede, at det befandt sig i maskinrummet. På baggrund af politiets og DBI’s afsluttede undersøgelser anses de to skibsbrande nu for fuldt opklarede. Muligheden for, at der kan være tale om påsatte brande, kan afvises. Alt peger på, at begge brande skyldes eltekniske fejl – i henholdsvis lysstofarmaturer og et sonaranlæg. Og de voldsomme brandudviklinger skyldes oplagringen af store mængder brændbar emballage omkring de elektriske dele. Efter DBI’s undersøgelse af lysstofarmaturerne har både de danske og de færøske søfartsmyndigheder udsendt advarsler om de pågældende lysstofarmaturer, som ikke opfylder de gældende forskrifter til, hvordan de skal være indrettet. Rederiet og de uheldige guder Det færøske rederi P/F THOR Fisheries indgik i starten af 2007 en kontrakt på ca. 300 millioner danske kroner om køb af to gigantiske fabrikstrawlere. De to identiske, spanskbyggede skibe, som fik navnene HERCULES og POSEIDON, kunne dermed føje sig til et tredje søsterskib, ATHENA, som rederiet, sammen med andre færøske interesser, havde erhvervet i slutningen af 2005. Rederiet med det nordiske gudenavn Thor havde dermed fået kommandoen over tre fartøjer, der alle fik gudenavne fra den græske mytologi. De tre fiskeskibe, der er de største, som nogensinde har været under færøsk flag, skulle operere i Atlanterhavet og Stillehavet med at fange, nedfryse og pakke blandt andet hestemakrel. Til det formål skulle skibene bemandes med op mod 120 besætningsmedlemmer pr. fartøj. Den nordiske tordengud havde dog svært ved at holde styr på sine græske kolleger. Inden for få måneder i 2007 skete der brandtilløb på det ene af fartøjerne, mens de to andre udbrændte på Stillehavet ved Chile. 11 besætningsmedlemmer mistede livet. Siden har kun den ene af rederiets oprindeligt tre fabrikstrawlerne, POSEIDON, været i operation. P/F THOR blev grundlagt midt i 1990’erne af brødrene Gunnbjörn og Hans Andrias Joensen. Med base i Hósvík, nord for Torshavn, ejer rederiet mere end 20 fiske- og offshore-fartøjer, som opererer rundt om på kloden. |
|
Find det du søger
Jeg vil gerne kontaktes af DBI
DBI
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Tlf. 36 34 90 00
Fax 36 34 90 01
E-mail: dbi|dbi-net.dk
Ydelser
Rådgivning
Inspektion af brandsikring
Certificering og godkendelse
Brandtest
Brandstedsundersøgelse
DBI-medlemskab
Områder
Projektering
Bygningsdrift
Byggeindustri
Forsikring
Risikokoordinator
Beredskabet
Producent
Installatør
Kurser
Bøger og skilte
Info
Om DBI
Kontakt
Handelsbetingelser
