Brandsikkerhed på højt niveau

Et omfattende vandteknisk ”logistiksystem” er centralt for brandsikringen af JYSK-koncernens fuldautomatiske kæmpelager i Østjylland

Dynekoncernens nye højlager og distributionscenter har adressen Lars Larsensvej 10 i Uldum. At adressen er udstyret med et husnummer forekommer overflødigt på den blinde industrivej, hvor det knap en halv kilometer lange lagerkompleks med sine tre 40 meter høje lagerbygninger er den altdominerende virksomhed.

Teknisk chef hos JYSK, Martin Rask, tager imod og viser rundt i det imposante byggeri.

Én stor lagermaskine
- Egentlig er de tre højlagre ikke rigtige bygninger, forklarer han. Der er tale om en konstruktion af bærende lagerreoler, som er beklædt med stålprofiler.
Sammen med de lavere, forbindende haller danner de, hvad man kan kalde én stor automatisk lagermaskine, som samler og distribuerer JYSK’s produkter til butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien.

I den ene ende af systemet fyldes der varer ind fra de mange containere, som køres hertil fra Aarhus Havn, hvortil der løbende ankommer skibsladninger fra Fjernøsten med varer til JYSK. I den anden ende af systemet leveres færdigpakkede butikspaller til lagerkompleksets lastbilsluser, hvorfra varerne afhentes og bringes ud til de enkelte butikker.

Ud over de tre 40-meters-højlagre omfatter lageret to ”kun” 14 meter høje miniload-lagre til småvarer. Hele det komplicerede logistiksystem styres og overvåges fra et centralt kommandocenter, som indtil videre drives af anlæggets leverandør, det tyske logistikfirma SSI Schäfer.

Brand i 11 dage
Som teknisk chef har Martin Rask ansvaret for brandsikkerheden i det 1,43 millioner m3 store byggeri, som er fyldt med dyner, puder, linned, møbler, madrasser og alle de andre varer, som vi kender fra JYSK-butikkerne.

- Ja, det er i høj grad et brændbart oplag, jeg har med at gøre, medgiver Martin Rask.

- Hvis det brænder, og ilden får fat, vil det i en enkelt højlagerblok kunne brænde uafbrudt i 11 dage, oplyser han. Men det kan ikke forstyrre nattesøvnen for den 38-årige tekniske chef, som har gennemført den brandtekniske CFPA diplomuddannelse hos DBI.

Han kender både brandstrategien og sikkerhedssystemerne helt til bunds i det komplekse projekt, hvis brandtekniske dimensionering er udført af DBI på grundlag af de funktionsbaserede brandkrav.

Martin Rask, der er uddannet elektriker, startede hos JYSK et stykke tid før byggeriet blev taget i brug i efteråret 2008, og fungerede indtil åbningen som projektleder for byggeriet. Han har tidligere været vedligeholdelsesleder hos Arla Foods og produktionsleder hos Siemens Windpower.

75.000 sprinklerhoveder
Brandsikkerheden i det automatiserede lagerkompleks er baseret på et tæt samspil mellem automatiske brandsikringssystemer, manuelle slukningssystemer, lagerautomatik, bygningskonstruktioner, det lokale beredskab og virksomhedens egen beredskabsorganisation. Blandt andet er det fuldsprinklede byggeri sikret med 1.500 branddetektorer og 75.000 sprinklerhoveder, som er fordelt på fem sprinklercentraler.

Selv om Martin Rask er den brandsikkerhedsmæssige nøgleperson på stedet, er han ikke uundværlig i en kritisk situation. Alarmerings- og brandsituationer er indøvet grundigt sammen med brandvæsenerne i Tørring og Hedensted, som hører under Vejle Brandvæsen.

- Det er vigtigt, at brandfolkene kender lageret og de særlige indsatforhold, der er her. Derfor er det også fast procedure, at alle nye brandfolk på de to stationer kommer en tur forbi her, når de starter, så de kan sætte sig ind i forholdene, fortæller han.

Martin Rask er desuden chef for virksomhedens eget seks mand store beredskab, JYSK Beredskab, som altid har én på vagt. De er alle uddannede hjælperøgdykkere og træner jævnligt sammen med brandvæsenet, når de er på besøg. De interne beredskabsfolk træner ligeledes redning og evakuering fra højlagerkranerne fire gange om året og bliver desuden brugt som brandvagter, når der skal udføres varmt arbejde.

Action cards
For yderligere at sikre, at alt fungerer i en alarmsituation har Martin Rask udarbejdet et sæt af beskrivelser, såkaldte action cards, som nøje forklarer en række vigtige tekniske forhold og procedurer i forbindelse med beredskabsplanen. Blandt andet er der instrukser om vandforsyning og betjening af udstyret til køling og slukning. Beskrivelserne retter sig både til brandvæsenet, interne medarbejdere og til eksterne hjælpere fra skadeservicefirmaerne ISS og SSG, der tilkaldes som led i beredskabsplanen.

De instruktive action cards er tilgængelige såvel online som i printet version i JYSK’s kontrolcentral og ved siden af det aktuelle udstyr, som skal betjenes. Beskrivelserne er forsynet med illustrationer og fotos, som klart og tydeligt viser, hvad der skal foretages de enkelte steder.

Slukningsindsats fra lagerkraner
Det automatiske brandalarmanlæg omfatter et konventionelt ABA-anlæg i hele byggeriet og et fintfølende aspirationssystem i alle elektriske styresystemer samt i de nederste seks meter af lagrene. Brandalarmsystemet ”taler sammen” med det automatiske lagersystem, som har en særlig beredskabsfunktion. Når alarmen går og sprinklersystemet aktiveres i fx et af højlagrene, stopper al lageraktivitet i det pågældende lager, og brandportene lukker.

De syv automatkraner henter hver en brandkurv, som køres ud til hver sin dør. Herefter afbrydes al elektricitet i området. Når brandfolkene ankommer, tjekker de i kontrolcentralen, hvor der er detekteret brand, hvorefter de vælger to automatkraner med brandkurve, som de vil bruge til indsatsen, der så vidt muligt gennemføres fra to sider. De to brandkurve pakkes med mobilt højtryksslukningsudstyr – to FireExpress-slukningsanlæg, som altid står klar i en bygning uden for lageret.

Da strømmen til kranerne er afbrudt, er der etableret et system af mobile kabler, der kobles til kranerne, som herefter kan bringe brandfolkene hen til det sted, hvor branden skal bekæmpes. Med i kurven er stedkendte hjælperøgdykkere fra det interne JYSK Beredskab.

Køling med vandkanoner
Hvis slukningen ved hjælp af sprinklerne og slukningsudstyret skulle mislykkes, sættes der nu massivt ind med vandkøling af nabobygningerne. Det sker blandt andet ved hjælp af et system af udendørs vandkanoner med faste vandkanoner på taget af højlagrene og mobile vandkanoner på terræn.

Desuden kan brandvæsenet aktivere et overrislingsanlæg i de mellemgange, som forbinder højlagrene. Fra JYSK’s kontrolrum kan man følge temperaturudviklingen på væggene, og når temperaturen når over 100 °C, kan indsatslederen vælge at aktivere overrislingen. Samtidig vil brandvæsenet indefra sætte sine egne strålerør ind mod brandportene, der fører ud til forbindelsesbygningen.

Filosofien bag denne indsats er naturligvis at hindre branden i at brede sig. På dette stadium vil det brændende højlager være umuligt at slukke, hvorfor indsatsen nu koncentreres om at hindre branden i at brede sig. For at sikre nabobygningerne er højlagrene konstrueret, så de ved en nedbrænding vil kollapse indad. Da det er beregnet, at brand i et af kæmpelagrene med indholdet af madrasser, møbler, sengetøj osv. vil vare i 11 dage, stilles der krav om enorme vandmængder til køling.

Mange ”vandhaner” at dreje på
For at kunne levere de nødvendige mængder vand har JYSK etableret Danmarks mest krævende vandforsyningssystem til brandbekæmpelse. Ud over tankene til sprinkleranlæggene omfatter systemet et vandreservoir i form af en kunstig sø med vandindtag i frostfri dybde, fire kraftige grundvandspumper, 1000 meter A-slange, som kan kobles til det nærliggende Uldum vandværk samt en aftale med Beredskabsstyrelsen, som med tankvogne henter vand i Gudenåen til at genopfylde søen, efterhånden som vandet slipper op under en brand.

I alt skal der kunne produceres 220 m3 vand i timen uafbrudt i de 11 dage, en brand kan vare. Herunder er det vigtigt, at indsatsledelsen løbende overvejer, hvilke ”vandhaner” der skal drejes på, så vandressourcerne udnyttes optimalt

Uddannelsen hjalp
- Min CFPA brandtekniske diplomuddannelse har haft stor betydning for den brandmæssige del af mit arbejde, fortæller Martin Rask og uddyber: Jeg har et meget tæt samarbejde med de lokale brandmyndigheder, og med uddannelsen er jeg blevet klædt på til bedre at kunne kommunikere og samarbejde med dem, hvilket er med til at skabe optimale brandsikkerhedsmæssige forhold.

- Konkret har jeg gennem uddannelsen især fået forbedret min viden om flugtvejsforhold og om de tekniske forskrifter.