|
|
Efter indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i Danmark er det op til den enkelte at sikre, at bygningens samlede brandsikkerhedsniveau opfylder de stillede funktionskrav i Bygningsreglementets kapitel 5. Dette kan blandt andet gøres ved at eftervise sikkerheden gennem brandteknisk dimensionering.
Hvad betyder brandteknisk dimensionering, hvor langt er vi nået og hvordan gør man, er blandt nogle af de emner som tages op.
Deltagere
Kurset henvender sig til alle, der arbejder med bygningers brandsikring, herunder arkitekter, bygningstekniske rådgivere, byggesagsbehandlere og risikokoordinatorer.
Grundlæggende kendskab til brandtekniske begreber svarende til kurset ”Bygningsreglementets brandkrav, brandstrategi og håndbogen”.
Indhold
Indhold
Kurset tager udgangspunkt i en gennemgang af, hvad brandteknisk dimensionering er. Hvordan opfyldes kravene gennem beregning? I undervisningen indgår Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation ”Information om brandteknisk dimensionering”.
Hovedvægten i kurset ligger på, hvordan man beregningsmæssigt efterviser, at funktionskravene er opfyldt, samt at man bliver i stand til at vurdere om brandsikkerhedsniveauet er acceptabelt. Ydermere kommer vi bl.a. omkring funktionsbaserede brandkrav, erfaringer og teori om en brands opståen, risikovurdering samt værktøjer til brandsimulering.
Undervisningsformen veksler mellem teori, cases og opgaver.
Til kurset må man meget gerne medbringe lommeregner.
Yderligere information
Varighed
2 dage inkl. middagsarrangement om aftenen den 1. kursusdag.
|
Lonni Nejlund
Kursuskoordinator
Telefon : 23 37 62 69
Mail : len|dbi-net.dk
|
|