DBI Information 29, Brandsikring af stråtage



Kan downloades gratis her.
3. udgave 1998
29 sider

Du kan downloade Brandteknisk Information 29 om brandsikring af stråtage gratis her.

OBS:
Kort efter udgivelsen blev et tillæg med 2 korrektioner udarbejdet.
Tillægget til informationen kan downloades gratis her.

Om emnet findes også en rapport fra 2013, der er udarbejdet af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech samt Anders B. Vestergaard, tidligere Brandteknisk Rådgiver ved DBI.
Rapporten kan downloades gratis her.


Uddrag af Brandteknisk Information 29:

Indledning

Stråtage anses normalt for den mest brandfarlige tagdækning, vi har.

I forhold til, at langt de fleste husbrande opstår indvendigt i huset, består en øget brandrisiko ved stråtage derfor mest i udvendige antændelser fra flyverild, lynnedslag, nytårsraketter og pyromaner.

Dette stiller imidlertid dobbelte krav til brandsikringen, idet den skal virke mod brand såvel udefra som indvendig fra.

Ved ældre bygninger er der herudover en række andre krav, der kan komplicere sagen: Bevaring af dimensioner og detaljer på tag, skorstene, gavle og tagfod, om tagetagen er udnyttet, om det er et nyt eller et eksisterende stråtag, der skal brandsikres etc.

Mange brande gennem tiderne har vist, at

  • stråtage er let antændelige,
  • stråtage giver anledning til hurtig spredning af brand til hele tagarealet,
  • brand i stråtage giver kraftigere påvirkninger (flammepåvirkning, varmestråling og flyveild) på omgivelserne end brand i andre tagdækninger,
  • brand i stråtage er vanskelige at slukke.

Som følge heraf er der i mange lande gennemført forbud mod anvendelse af stråtage i egentlige bymæssige bebyggelser. I Danmark er der lovgivningsmæssigt også lagt begrænsninger på anvendelse af stråtage, jf. afsnit 3.

Denne information er udarbejdet i samarbejde med Skafor, Skov- og Naturstyrelsen samt Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk.

Brandforløb i stråtage
Ved brand i et usikret stråtag er det konstateret, at hele taget kan være antændt i løbet af ca. 10 minutter med kraftig påvirkning af omgivelserne til følge. Denne hurtige brandudvikling skyldes hovedsageligt, at en brand i et stråtag får rigelig lufttilførsel også fra det underliggende rum.

Hvis denne lufttilførsel til branden kan bremses eller standses, vil brandudviklingen blive væsentligt langsommere.

Ved forsøg med underbeklædning af stråtage, som har reduceret lufttilførslen fra husets indre, er det konstateret, at spredning af brand til hele taget forsinkes.

Ved forsøgene med underbeklædninger har der stadig været en hurtig antændelse, men tilstedeværelsen af underbeklædningen har reduceret brandudviklingen væsentligt, hvilket har reduceret påvirkningen af omgivelserne.

Formål
Formålet med denne brandtekniske information er på en enkel måde at vise, hvordan brandsikring af stråtage kan udføres.

Brandsikring af stråtage i overensstemmelse med de her anførte metoder medfører alene en væsentlig reduktion af det voldsomme brandforløb, som er typisk for usikrede stråtage, og den hermed følgende risiko for brandpåvirkning på omgivelserne. Sikringen medfører ikke nogen reduktion i stråtagets umiddelbare antændelighed, men kun en dæmpning af brandforløbet.

Brandsikring af stråtage i henhold til denne brandtekniske information giver ikke generelt grundlag for reduktion af de i lovgivningen indeholdte krav.


Annett von Holstein
Forlagskoordinator

Telefon : 31 19 28 58
Mail : avh|dbi-net.dk


Du er måske også interesseret i
DBI Information 15, Olie under tryk
1. udgave 1979
4 sider

Indledende beskrivelse:

Faremomenter og sikkerhedsforanstaltninger

En stadig hyppigere årsag til brande og eksplosioner på industrivirksomheden er olie fra utætte eller sprængte rør, pumper eller beholdere. Brandene har som regel en eksplosionsagtig karakter. Den antændte olie stammer ofte fra anlæg, der bl.a. på grund af den anvendte olies høje flammepunkt ikke anses for særligt farlige. Eksempler herpå er svære fyringsolier, olier i smøresystemer og hydrauliske anlæg og olier i køle- og hærdeanlæg.

Hvis en pakning skubbes ud, en flange, en forskruning eller anden samling går i stykker, et rør eller en slange sprænges, kan den udsprøjtede olie blive antændt ved at ramme varme overflader. Man har eksempler på, at olie fra lækager og brud på ledninger med arbejdstryk på omkring 100 kp/cm2 er sprøjtet 12-15 m hen. En sådan udsprøjtende olie vil ofte delvis forstøves, hvad der gør den langt mere brændbar, end hvis det var en sammenhængende stråle.

Pris medlem kr. 19,00
Pris ikke medlem kr. 22,00
DBI Retningslinje 024, Varslingsanlæg
Du kan købe retningslinjen som e-bog hos Molio her.

3. udgave
August 2015
64 sider.

DBI retningslinje 024 Varslingsanlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse, 3. udgave august 2015 angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg,
for derved at sikre en passende teknisk kvalitet af udførelsen til gavn for anlægsejere, installatører og myndigheder.

Se et preview af retningslinjen her:



Væsentlige ændringer i denne 3. udgave:
Krav til antal og placering af varslingstryk er ændret således at kravene er i overensstemmelse med kravene til brandalarmtryk i DBI retningslinje 232 for automatiske brandalarmanlæg.
Afsnit 7. vedligeholdelse og godkendelse er tilrettet ændringerne i DBI retningslinje 001 og 002, vedr. krav til færdigmelding, godkendte installatører m.m.

Pris medlem kr. 450,50
Pris ikke medlem kr. 527,50
 

Bøger
DBI Information 29, Brandsikring af stråtage

1705Beng

Skilte
Firedoor - Keep Closed

kr. 30,00

Find det du søger

DBI
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Tlf. 36 34 90 00
Fax 36 34 90 01
E-mail: dbi|dbi-net.dk

Ydelser
Rådgivning
Inspektion
Certificering
Brandtest
Undersøgelse
Efterforskning
DBI-medlemskab
Forskning og Udvikling

Områder
Projektering
Bygningsdrift
Byggeindustri
Forsikring
Risikokoordinator
Beredskabet
Producent
Installatør

Kurser
Bøger og skilte
Info
Om DBI
Kontakt
Handelsbetingelser
Presse
Mit DBI
Installatørservice
DBI Norge
Business Resilience

Vilkår
Sitemap

ajour cms