Kopi3. udgave 1998
29 sider
Du kan købe informationen som e-bog hos Byggecentrum her.
Indledende beskrivelse:IndledningStråtage anses normalt for den mest brandfarlige tagdækning, vi har.
I forhold til, at langt de fleste husbrande opstår indvendigt i huset, består en øget brandrisiko ved stråtage derfor mest i udvendige antændelser fra flyverild, lynnedslag, nytårsraketter og pyromaner.
Dette stiller imidlertid dobbelte krav til brandsikringen, idet den skal virke mod brand såvel udefra som indvendig fra.
Ved ældre bygninger er der herudover en række andre krav, der kan komplicere sagen: Bevaring af dimensioner og detaljer på tag, skorstene, gavle og tagfod, om tagetagen er udnyttet, om det er et nyt eller et eksisterende stråtag, der skal brandsikres etc.
Mange brande gennem tiderne har vist, at
- stråtage er let antændelige,
- stråtage giver anledning til hurtig spredning af brand til hele tagarealet,
- brand i stråtage giver kraftigere påvirkninger (flammepåvirkning, varmestråling og flyveild) på omgivelserne end brand i andre tagdækninger,
- brand i stråtage er vanskelige at slukke.
Som følge heraf er der i mange lande gennemført forbud mod anvendelse af stråtage i egentlige bymæssige bebyggelser. I Danmark er der lovgivningsmæssigt også lagt begrænsninger på anvendelse af stråtage, jf. afsnit 3.
Denne information er udarbejdet i samarbejde med Skafor, Skov- og Naturstyrelsen samt Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk.
Brandforløb i stråtageVed brand i et usikret stråtag er det konstateret, at hele taget kan være antændt i løbet af ca. 10 minutter med kraftig påvirkning af omgivelserne til følge. Denne hurtige brandudvikling skyldes hovedsageligt, at en brand i et stråtag får rigelig lufttilførsel også fra det underliggende rum.
Hvis denne lufttilførsel til branden kan bremses eller standses, vil brandudviklingen blive væsentligt langsommere.
Ved forsøg med underbeklædning af stråtage, som har reduceret lufttilførselen fra husets indre, er det konstateret, at spredning af brand til hele taget forsinkes.
Ved forsøgene med underbeklædninger har der stadig været en hurtig antændelse, men tilstedeværelsen af underbeklædningen har reduceret brandudviklingen væsentligt, hvilket har reduceret påvirkningen af omgivelserne.
FormålFormålet med denne brandtekniske information er på en enkel måde at vise, hvordan brandsikring af stråtage kan udføres.
Brandsikring af stråtage i overensstemmelse med de her anførte metoder medfører alene en væsentlig reduktion af det voldsomme brandforløb, som er typisk for usikrede stråtage, og den hermed følgende risiko for brandpåvirkning på omgivelserne. Sikringen medfører ikke nogen reduktion i stråtagets umiddelbare antændelighed, men kun en dæmpning af brandforløbet.
Brandsikring af stråtage i henhold til denne brandtekniske information giver ikke generelt grundlag for reduktion af de i lovgivningen indeholdte krav.