Håndbøger Antal Pris ekskl. moms Køb
Håndbog om brandsikring af småhuse
Du kan købe Håndbog om brandsikring af småhuse som e-bog hos Byggecentrum her.

Lovgivningen kræver, at brandsikkerheden i et byggeri skal overholdes og dokumenteres - det gælder for nybyggeri, når byggeriet ændre anvendelse, ved om- og tilbygninger samt ved nedrivninger.

Med DBI's håndbog om brandsikring af småhuse får byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) et værktøj, hvor der er hjælp til, hvorledes småhuse kan udføres og indrettes, så bygningsreglementets brandkrav opfyldes.

Håndbogen omfatter
Enfamiliehuse, enfamiliehuse, der anvendes til tilknytning til erhverv som fx. stuehuse til landbruget, række- og kædehuse, sommerhuse samt de sekundære bygninger, der opføres i tilknytning hertil, såsom garager, carporte og udhuse m.v.

Indhold
Håndbogen indeholder bygningsreglementets brandkrav for de pågældende bygninger, hvor de enkelte bestemmelser beskrives og illustreres, herunder:
  • Anvendelse

  • Flugtsvejs- og redningsforhold

  • Konstruktive forhold

  • Brand- og røgspredning

  • Aktive brandsikringstiltag

  • Redningsberedskabets indsatsmuligheder

  • Bilag med kontrolliste og eksempel på brandteknisk dokumentation til brug for rådgivere/myndigheder, så parterne har et fælles grundlag med tilstrækkelig dokumentation.


Udgivelse
1. udgave, juni 2011.
Pris medlem kr. 499,00
Pris ikke medlem kr. 599,00

Håndbog om Brandsikring af Byggeri
Håndbogen er nu på lager

DBI har opdateret håndbogen Brandsikring af byggeri i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10). Håndbogen er et opslagsværk for alle, der arbejder med brandteknisk projektering, og dermed en hjælp for både projekterende, udførende og myndigheder til at sikre, at bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau opfyldes på den mest hensigtsmæssige måde.

Håndbogen er illustreret med forklarende figurer, som tydeliggør, hvordan kravene og anvisningerne i lovgivningen skal opfyldes. Bogen er både opdateret i henhold til BR10 og senere ændringer (BEK nr. 1309 af 29/11/2010, BEK nr. 792 af 29/06/2011, BEK nr. 909 af 18/08/2011). Desuden er der i denne udgave indført referencer i bogens respektive afsnit til bygningsreglementets kapitel 5, som omhandler de brandtekniske funktionskrav, og »Eksempelsamling om brandsikring af byggeri«.

Brandsikring af byggeri omfatter byggeri inden for anvendelseskategorierne 1-6, f.eks. kontorer, skoler, butikker, indkøbscentre, etageboligbyggeri, hoteller, børnehaver, hospitaler og tilsvarende byggeri. De enkelte bestemmelser er grundigt beskrevet og illustreret i håndbogen, som guider læseren til områder som anvendelse, flugtveje- og redningsforhold, konstruktive forhold, brandtekniske installationer, brand- og røgspredning og redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Rettelse til håndbogen

Vi har i tabel 6.3 side 216 desværre fejlagtigt angivet en sprinklet brandsektion i anvendelseskategori 6 til højst at kunne udgøre 10.000 m2. Det er ikke korrekt, da en sprinklet brandsektion i denne anvendelseskategori højst bør være 2.000 m2.

Fejlen vil fremgå af et rettelsesblad, som vil blive udsendt om kort tid. På dette rettelsesblad vil vi samtidig medtage ændringer, som skyldes indholdet i den netop udsendte Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Rettelsesbladet vil efter færdiggørelse blive fremsendt til alle, som har købt Håndbog om Brandsikring af Byggeri.
Pris medlem kr. 560,00
Pris ikke medlem kr. 699,00

Sikringsguiden
Sikringsguiden tilgodeser et længe næret ønske fra ejere og administratorer af fredede og bevaringsværdige bygninger om, hvorledes man kan sikre disse forsvarligt imod brand, tyveri, indbrud og hærværk.

Ejere af sådanne bygninger har investeret både penge og følelser deri, - og blot tanken om, således at kunne miste sine uerstattelige bygningskulturelle værdier - med eventuelt indbo - er nok til, at mange vil sikre sig derimod. I Danmark er det frivilligt, om man vil sikre sig.

Samfundet bør sætte sig som en meget vigtig opgave at forhindre, at disse uerstattelige værdier - de bevaringsværdige og fredede bygninger samt deres interiører - forsvinder ved brand, tyveri, indbrud eller hærværk. Det er derfor håbet, at SikringsGuiden også vil motivere de ansvarlige politikere til at sørge for, at der fra samfundets side tages initiativ til en generel sikring af disse værdier. Som nævnt i SikringsGuiden, koster de mange brande, tyverier, indbrud og hærværk hvert år enorme summer, og mange bygningskulturelle værdier ødelægges eller forsvinder for altid, grundet manglende sikring.

127 sider, 1. udgave august 2004
Pris medlem kr. 161,00
Pris ikke medlem kr. 190,00

Bevar mig vel, sikring af bevaringsværdige bygninger
Bevar mig vel
Sikring af bevaringsværdige bygninger

Hver dag opstår der mere end 1.000 indbrud, tilfælde af hærværk eller brande i Danmark. Nogle af disse sker også i bevaringsværdige bygninger, som det anslås, der findes 300.000 af i Danmark. Vi er alle bekymrede for, at det skal ske hos os. Og for dem det sker hos, er det en katastrofe. Men vi skal ikke acceptere, at det sker - for vi kan gøre noget.

Alle, der ejer en bevaringsværdig bygning, måske især nye ejere, som står overfor at skulle sætte nyerhvervelsen i stand, ønsker at sikre den bedst muligt. Men de fleste føler også, at det er kompliceret og uoverskueligt at sikre sig mod indbrud, hærværk og brand - det kræver specialviden, føler man. Heldigvis kan man gøre meget selv, uden denne specialviden. Vejledningen 'Bevar mig vel' giver nyttige og enkle råd om, hvordan man kan sikre sin bygning bedre. Og den giver det nødvendigte overblik over de forskellige sikringsmetoder, der kan anvendes. Med denne viden er du langt bedre i stand til selv at forbedre sikkerheden, og du er også i stand til at gå i en faglig dialog med eventuelle rådgivere eller leverandører, hvis der kræves mere gennemgribende sikringsforanstaltninger.

Komiteen til Sikring og Sikkerhed af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, der har repræsentation fra relevante organisationer og myndigheder, hilser denne pjece velkommen og ønsker god fornøjelse med det kommende sikringsarbejde.

Vejledningen er udarbejdet af DBI med støtte fra Forsikring & Pension i 1999.

26 sider, 1. udgave marts 1999
Pris medlem kr. 115,00
Pris ikke medlem kr. 135,00

Find det du søger

Tilmeld nyhedsbrev

Jeg vil gerne kontaktes af DBI

DBI
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Tlf. 36 34 90 00
Fax 36 34 90 01
E-mail: dbi|dbi-net.dk

Ydelser
Rådgivning
Inspektion af brandsikring
Certificering og godkendelse
Brandtest
Brandstedsundersøgelse
DBI-medlemskab

Områder
Projektering
Bygningsdrift
Byggeindustri
Forsikring
Risikokoordinator
Beredskabet
Producent
Installatør

Kurser
Bøger og skilte
Info
Om DBI
Kontakt
Handelsbetingelser

Copyright
Sitemap

ajour cms