DBI har et moderne brandlaboratorium, med en kompetent stab der servicerer kunder fra ind- og udland. Laboratoriet kan udføre en bred vifte af akkrediterede prøvninger, herunder:
- Vægge og glasskillevægge
- Lofter
- Gulve og tagelementer
- Kanaler
- Brandspjæld
- Døre og skydedøre
- Beklædninger
- Kabelgennemføringer
- Bjælker og søjler
- Stålkonstruktioner
Hvis det er påkrævet kan prøvningen udføres med både horisontal og vertikal belastning.
For mere information, se venligst vores produktblade.
Sagsforløb
På grund af de mere omfattende og komplicerede testmetoder i det nye europæiske system (CEN), kan vores kunder ofte finde det svært at finde de korrekte typer af tests der skal foretages for deres produkter. DBI tilbyder konsulent bistand til fastlæggelse af et prøvningsprogram der sikrer at vores kunder får et maksimalt udbytte, med færrest mulige omkostninger.
Klassifikation
Med udgivelsen af EN 13501-2 "Fire classification of construction products and building elements - Part 2 : Classification using test data from fire resistance tests excluding ventilation services", vil der kunne skrives en klassifikationsrapport i forlængelse af en prøvningsrapport.
Forskning og udvikling
DBI er deltager i en række projekter både internt og eksternt som omhandler forskning i brand og brandudvikling. Et af de seneste har været i samarbejde med DTU, hvor to studerende som led i deres afgangsprojekt skulle undersøge egenskaberne ved fiberforstærkede betonbjælker, herunder hvordan disses egenskaber udvikler sig under en standard brand.
Den samlede oversigt over DBI's forskning og udviklings arbejde kan findes
her.