|
|
Ny håndbog om brandsikring af industri- og lagerbygningerLovkrav vedrørende udformning og indretning af industri- og lagerbygninger fastsættes af flere myndigheder og er spredt i en række bekendtgørelser, tekniske forskrifter og vejledninger mv. Det kræver overblik at udforme og indrette industri- og lagerbygninger, så de opfylder lovgivningen på alle områder
Dette overblik giver DBI med "Håndbog om brandsikring af industri- og lagerbygninger", hvori krav til, hvordan traditionelle industri- og lagerbygninger skal brandsikres, er samlet på tværs af anvendelsesområder og lovgivningsområder. Ethvert byggeri som skal anvendes til industri- eller lagerbygning er omfattet af byggelovgivningen med tilhørende bygningsreglement, som udstedes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Håndbogen er tænkt som et værktøj/opslagsværk, hvor byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) kan få hjælp til, hvordan byggerier ved industrivirksomheder kan udføres og indrettes, så bygge- og beredskabslovgivningens brandsikkerhedsniveau opfyldes. Udgivelse Håndbogen forventes at udkomme i 2012. Håndbogen afventer udgivelse af Erhvervs- og Byggestyrelsens ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”, som ligeledes forventes at udkomme i 2012. Ønsker du at høre nærmere, når der er nyt om håndbogen, så send en mail til Annett von Holstein. |
|
Find det du søger
Jeg vil gerne kontaktes af DBI

