|
|
Myndigheder tøver med at forlange kontrol af brandventilation
Automatiske brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) indgår i stigende grad som et afgørende element for brandstrategien i nybyggeri. Det gælder blandt andet i bygninger, der anvendes til ophold for mange mennesker - for eksempel i butikscentre og større forsamlingslokaler.
Det er især indførelsen af ændret byggelovgivning samt funktionsbaserede brandkrav, der har fremmet brugen af automatisk brandventilation. Metoden kan begrænse bygningsskader og forbedre brandvæsenets indsatsmuligheder, men i bygninger beregnet til mange mennesker, har den mekaniske brandventilation især betydning for flugtvejsmulighederne og dermed for personsikkerheden.
I forhold til eksempelvis sprinklersystemer er der desuden tale om en relativ billig løsning, som også kan give en større frihed, når der skal vælges arkitektoniske og bygningstekniske løsninger.
Men sikkerheden er naturligvis afhængig af, at det mekaniske system virker, og, ikke mindst, at det bliver ved med at virke. Men hvordan kan man sikre, at systemerne fungerer, når der bliver brug for dem?
Nogle anlæg virker ikke
- Der er aldrig nogen garanti for, at automatiske og mekaniske systemer virker, og brandventilationsanlæggene inspiceres ikke automatisk. I mit tidligere job som brandteknisk byggesagsbehandler og indsatsleder er jeg ofte, i forbindelse med brandsyn, stødt på mekaniske brandventilationsanlæg, som ikke virkede. Samtidig ser vi ofte i dag, i forbindelse med inspektion af sammenkoblede brandsikringsanlæg, at brandventilationsanlæg ikke lever op til deres hensigt.
Det viser, at det er vigtigt med en løbende kontrol af ABV-anlæggene, så man kan man øge sikkerheden for, at systemerne altid er funktionsdygtige, forklarer Anders Frost-Jensen, direktør for DBI’s Center for service.
- ABV-anlæg har i stigende grad fået en vigtigere funktion, idet brandsikkerheden i mange bygninger i højere grad end tidligere er baseret på brandventilation, som skal fjerne røgen i flugtvejene, så der skabes sigtbarhed under evakuering. I nogle tilfælde erstatter brandventilationen sprinkleranlæg eller andre brandsikringsforanstaltninger, som man tidligere ville have anvendt.
Det siger sig selv, at hvis brandstrategien bygger på brandventilation – og brandventilationen svigter – så vil det kunne få katastrofale konsekvenser under en brand, fx i et indendørs eller overdækket butikscenter med mange mennesker, lyder det fra Anders Frost-Jensen.
Skal også virke, når strømmen forsvinder
Inspektør i DBI, Benny Henningsen, har mange års erfaring med inspektion af brandsikringsanlæg. Han mener, at der ligger en stor udfordring i at skabe den fornødne sikkerhed for, at ABV-anlæggene virker, når de skal:
- Man skal kunne stole på systemerne. Den mekaniske udsugning skal virke, vinduerne skal lukke op, og der skal åbnes for tilluften. Og når strømmen forsvinder, skal det hele også fungere, fastslår han.
- Men desværre er det de færreste anlæg, som er tilsluttet en uvildig, regelmæssig inspektionsordning, som sikrer, at de mekaniske funktioner virker. Da der oftest er tale om kombinerede brandsikringsanlæg, sker styringen af ventilationsfunktionen via det automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlægget), som er hjertet i kombinerede sikringssystemer, og det medfører normalt, at systemet inspiceres i henhold til DBI’s forskrift 006 for kombinerede anlæg. Men det indebærer kun, at der foretages en begrænset regelmæssig kontrol af brandventilationsanlægget, idet inspektionen ikke lægger vægt på de mekaniske funktioner, men primært er begrænset til at sikre, at de elektriske forbindelser er i orden.
Brandinspektører skal stille krav
Det forklarer Benny Henningsen, som derfor mener, at brandinspektørerne bør stille krav om, at alle vitale ABV-anlæg inspiceres selvstændigt og regelmæssigt af en uafhængig instans på samme måde, som det sker med automatiske brandalarmanlæg og sprinkleranlæg.
Anders Frost-Jensen tilføjer, at en akkrediteret ordning i henhold til DBI Vejledning 27 Brandventilation vil give anlægsejeren den nødvendige dokumentation for, at brandsikringsanlægget opfylder myndighedskravene til funktion og vedligeholdelse. En dokumentation, som også anlægsejeren selv og forsikringsselskabet har en interesse i.
Mere information
DBI afholder et kursus, der omhandler de muligheder og krav, som brugen af brandventilation medfører. Kurset finder sted den 30. september 2010 i Hvidovre og den 25. november i Fredericia.
Om automatisk brandventilation
Automatisk brandventilation skal fjerne røg eller varme fra en brændende bygning. Formålet er at sikre røgfrie flugtveje, at mindske risikoen for overtænding og at reducere røg- og brandudbredelsen.
Desuden skal brandventilationen beskytte bygningens konstruktioner og indhold samt gøre det lettere og sikrere for brandvæsenet at trænge ind i bygningen.
Automatiske brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) er sammensat af forskellige komponenter afhængigt af det konkrete formål med anlægget. Typiske komponenter er:
- Oplukkelige ovenlys
- Åbninger for erstatningsluft
- Faste og/eller bevægelige røgskærme
- Automatisk og/eller manuel aktivering (ABA-anlæg og aktiveringstryk).
- Automatiske brandventilationsanlæg sender ikke alarm til brandvæsenet. Hvis ABV-anlægget er styret af et ABA-anlæg, vil dette overføre alarmen.
Krav: Automatiske brandventilationsanlæg skal virke
Der er ingen direkte, formelle krav om inspektion af ABV-anlæg. Men ifølge Bygningsreglementets krav til funktionsbaseret brandsikring gælder der det generelle krav, at ”brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid”, og at ”brandsikringsanlæg skal kunne serviceres og kontrolleres”.
Herunder kan myndighederne forlange ”dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført”.
Denne dokumentation kan være en inspektionsrapport fra et akkrediteret inspektionsselskab.
|
|
