![]() |
Den europæiske produktstandard for branddøre (prEN 16034) har været længe undervejs, men foreligger nu i en foreløbig udgave, der netop har været i offentlig høring.Oprindeligt var tanken, at der skulle udarbejdes to standarder – en for ”pedestrian doors”, dvs. døre til almindelig personbrug (typisk sidehængte døre) og en for ”industrial doors” (typisk skydeporte, hejseporte mv.). Dette svarer til den opdeling, der er valgt for døre uden brand-klassifikation. Senere blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med to særskilte produktstandarder for branddøre, og de blev derfor slået sammen til en – med betegnelsen prEN 16034.
Med til produktstandarden hører to understøttende standarder, EN 14600 og prEN 16035. Standarden EN 14600 giver en mere detaljeret kravspecifikation samt lister en række konkrete kriterier for prøvning mv. Denne standard udkom i 2005 og er dermed allerede en integreret del af prøvning efter de europæiske regler. Standarden prEN 16035 er derimod ny. "Hardware performance sheet” (prEN 16035) Et ”Hardware performance sheet” (forkortes HPS) er et understøttende dokument, der beskriver et givet beslags egenskaber i relation til anvendelse i brand- og/eller røgkontroldøre. HPS-dokumentet giver et resumé af den prøvningsdokumentation, der for et givet produkt (beslag) efterviser beslagets anvendelighed i brand- og/eller røgkontroldøre. HPS-dokumentet kan udarbejdes på baggrund af prøvningsresultater fra en fuld-skala dørprøvning efter EN 1634-1 eller på baggrund af en små-skala prøvning af beslaget efter EN 1634-2. De grundlæggende regler for udskiftning af beslag i brand- og røgkontroldøre er beskrevet i prEN 15269 serien af standarder for udvidelse af prøvningsresultaters anvendelsesområde (forkortet EXAP standarder), der udarbejdes for en række forskellige dørtyper (se nedenfor). EXAP-standarder De første standarder for udvidede anvendelsesmuligheder for prøvningsresultater (forkortet EXAP-standarder) for branddøre er udkommet og flere er på vej. Skemaet nederst på siden giver et overblik over status for de forskellige EXAP-standarder, der er planlagt for branddøre. I takt med at de forskellige EXAP-standarder udkommer, vil DBI kunne tilbyde den ydelse at analysere dørproducenternes prøvningsdokumentation med henblik på en udvidelse af de opnåede klassifikationers anvendelsesområder. DBI vil fortsat deltage aktivt i standardiseringsarbejdet relateret til branddøre indenfor CEN/TC 127. Yderligere oplysninger: Trine Dalsgaard Jensen, tdj@dbi-net.dk.
|
|
Find det du søger
Jeg vil gerne kontaktes af DBI


