På vej mod ”Overvågningssamfundet 2.0”

Tv-overvågning kan ikke bruges overalt, og systemerne kan ikke stå alene. Forsker efterlyser mere viden, og politiker advarer mod samfundsmæssige fejlinvesteringer.

For mange har begrebet 'Overvågningssamfundet' været synonymt med skrækscenariet fra George Orwells roman ”1984”. Det, der var fiktion, da bogen udkom i 1948, blev få år senere en realitet med DDR som det mest kendte eksempel. Og nu, i 2010, kan vi så konstatere, at Danmark er blevet et overvågningssamfund.

Sådan lød den indledende melding, da samfundsforskeren Anders Albrechtslund talte i forbindelse med Tekniq Sikringsgruppens årsmøde 2010 i Nyborg.

Det betyder dog ikke, at filosoffen fra Aalborg Universitet, der har kastet sig over forskning i overvågning, er generelt afvisende over for elektronisk overvågning, og han er ikke i tvivl om, at tv-overvågning er kommet for at blive.

- Vi har udviklet nogle mere demokratiske overvågningssamfund, end dem vi kender fra skrækscenarierne, men alligevel er der grund til at advare mod ukritisk brug af teknikken, som bør bruges fornuftigt. For tiden ser det ud til, at både politikere og befolkning reagerer for overfladisk og overilet, når det gælder ønskerne om at indføre mere tv-overvågning, lød Anders Albrechtslunds vurdering.

- Befolkningens og politikernes holdning har ændret sig fra at være negativ til at være overvejende positiv. På baggrund af blandt andet mediernes omtaler, er der skabt det indtryk, at kameraerne kan hjælpe med at dæmme op for den vold og kriminalitet, som man hører så meget om. For mange virker teknikken også overbevisende, når man gang på gang præsenteres for overvågningskameraernes ”fangster” – for eksempel billederne af rumæneren, der dræbte en norsk stewardesse på Hotel Radisson i København i starten af marts 2010.

Hindrer ikke de grove forbrydelser
Sidstnævnte eksempel viser, at udstyret kan bruges til at identificere en gerningsmand; men folk glemmer, at kameraerne ikke hindrede drabet, pointerede Anders Albrechtslund.

- Det er manges opfattelse, at tv-overvågning kan bruges til forebyggelse, tryghedsskabelse og opklaring. Men denne opfattelse er alt for generaliserende, sagde forskeren, der advarer mod automattænkning og mener, at tv-overvågning skal bruges mere selektivt, målrettet og intelligent.

Han gjorde opmærksom på, at det ikke er dokumenteret, at tv-overvågning i almindelighed kan hindre alvorlig personfarlig kriminalitet. Derimod er det påvist, at kameraerne til en vis grad har en forebyggende effekt over for fx hærværk og tyveri, først og fremmest i parkeringshuse og -kældre.

- Jeg vil ikke udelukke, at politikerne virkelig mener, at tv-overvågning hjælper, men når de åbner for mulighederne tror jeg også, at det handler om, over for vælgerne, at vise handlekraft og at træffe nogle beslutninger, der kan løse nogle problemer. Der bør ikke gives frit spil for brugen af overvågning, og det bør primært overlades til politiet at vurdere, hvor og hvordan teknikken skal anvendes, mente han.

Behov for undersøgelser
Anders Albrechtslund slog til lyd for i øget omfang at bruge de undersøgelser og erfaringer, der allerede findes. For eksempel har det britiske indenrigsministerium gennemført en række undersøgelser, som blandt andet har medført, at politiet i Storbritannien, hvor man har brugt tv-overvågning i det offentlige rum i mange år, er begyndt at nedtone betydningen af tv-overvågning.

Han erkendte dog, at der er en mangel på egentlige videnskabelige undersøgelser, og at vi har brug for at vide mere om, hvor overvågning virker og hvorfor.

- Tv-overvågning er ikke noget dårlig idé, men det er naivt at bruge teknikken som en enkeltstående, generel løsning. Overvågning kan aldrig stå alene, men skal indgå og være en del af en større sammenhæng.

I ”Overvågningsamfundet 2.0” bør viden og handling gå hånd i hånd. Vi har brug for nye kompetencer, og det er en stor opgave, der ligger foran os, fastslog Anders Albrechtslund.

Risiko for fejlinvesteringer
I et tidligere indlæg på årsmødet forklarede medlem af Folketinget, Kim Andersen (V), om sit syn på tv-overvågning. Som retsordfører for Venstre og medlem af retsudvalget følger han arbejdet med den forventede nye lov om tv-overvågning meget tæt.

Ønsket om den ændrede lovgivning, som øger mulighederne for tv-overvågning i det offentlige rum, begrundede han blandt andet med, at der forekommer stadigt mere hardcore kriminalitet.

De synspunkter, som Kim Andersen fremførte, bar tydeligvis præg af, at meningerne spænder vidt inden for hans egen folketingsgruppe. Men han nærede ikke helt samme betænkeligheder som Anders Albrechtslund, selv om der på flere områder var principiel enighed.

Ifølge Kim Andersen gennemfører politikerne ikke lovgivning blot for at tækkes vælgerne, men han kunne se en risiko for, at lokalpolitikere ville fristes til at etablere tv-overvågning blot for at berolige borgerne. Den slags advarede han imod og anbefalede, at politiets vurdering blev draget ind, når der skulle etableres tv-overvågning i det offentlige rum. Der skal en faglig vurdering til, så overvågningen får en reel effekt, lød hans vurdering.

- Tv-overvågning skal bruges med omtanke, og vi skal undgå, at folk i for høj grad begynder at forlade sig på teknikken, så de opbygger en falsk tryghedsfornemmelse og glemmer at være agtpågivende, tilføjede Kim Andersen.

Han advarede samtidig om, at forkert brug af tv-overvågning kan betyde samfundsmæssige fejlinvesteringer i en tid, hvor der er behov for at udnytte ressourcerne bedre.

Finpudsning af forslag
- På baggrund af de kommentarer, der er fremkommet i høringsprocessen, får forslaget om tv-overvågning nu en ny ”tur gennem systemet”, oplyste Kim Andersen, som var godt tilfreds med denne ekstra finpudsning af lovforslaget.

Venstres retsordfører så frem til, at forslaget kunne vedtages inden sommerferien, men på mødet, der fandt sted i marts, turde han ikke helt love, at det kunne nås.

Med de to højaktuelle indlæg fik de fremmødte Tekniq-installatører sat aspekterne om tv-overvågning i perspektiv - inden det går løs med at opbygge ”Overvågningssamfundet 2.0”.

Kontakt
Ønsker du rådgivning om tv-overvågning, kontakt Rune Hernø, sikringsrådgiver DBI
på telefon 36 34 90 00 eller på e-mail rhe@dbi-net.dk

Kommuner får alligevel ikke lov til at tv-overvåge
Som det fremgår af ovenstående artikel, er der en ændring af loven om tv-overvågning på vej. Det var blandt andet planen, at kommunerne, efter ønske fra en række af landets kommuner, skulle kunne få tilladelse til at overvåge i byområder.

Denne del af lovforslaget blev dog taget af bordet, efter at Kommunernes Landsforening i forbindelse med høringsprocessen stillede krav om statslig finansiering af eventuel tv-overvågning på gader og veje.

Derfor omfatter det nye ændringsforslag fra justitsministeren kun overvågning i forbindelse med boligområder og idrætsanlæg.

Boligorganisationer og boligforeninger mv., der repræsenterer husstandene i et boligområde, vil kunne få tilladelse til at foretage tv-overvågning af boligområdet og tilknyttede arealer. Ejere af idrætsanlæg vil kunne få tilladelse til at tv-overvåge anlægs indgange, facader, indhegninger m.v. og arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil.

I alle tilfælde skal overvågningen ske af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, ligesom man skal ansøge hos den lokale politidirektør, der kan udstede tilladelser for op til fem år ad gangen.

Hvis lovforslaget når at blive færdigbehandlet inden Folketingets sommerferie, vil det kunne træde i kraft den 1. juli 2010.