Kontakt FAQ Links Printvenlig Sitemap ENGLISH
BRANDTEKNISK RÅDGIVNING
Brandteknisk rådgivning
Argos® - brandsimulering
Funktionsbaserede brandkrav
CFD-Brandsimulering
Evakueringssimuleringer
ATEX
Syns- og skønssager
Opbevaring af ammoniak og klor
Projekter
Medarbejdere

CFD-Brandsimulering

Dato 01-09-2009
Brandsimulering anvendes oftest til at bestemme, hvor lang tid der går fra brandens start til branden har skabt kritiske forhold for mennesker i bygningen. Dog kan resultaterne fra brandsimuleringerne også benyttes til vurdering af andre faktorer, såsom redningsberedskabets indsatsmuligheder og skader i forbindelse med brand.

Brandsimulering kan typisk udføres efter tre forskellige metoder:

  • Håndberegning
  • To-zonemodeller
  • CFD-modeller.
Håndregningsmetoder anvendes som regel kun til simulering af en brand i ét rum, hvor det ikke er personsikkerheden, der skal vurderes.


Sammenligning mellem CFD-programmerne CFX og FDSTo-zonemodeller anvendes til analyser af udvikling og spredning af varme og røg i og imellem simple rum af konventionel størrelse. DBI har arbejdet med to-zonesimulering siden starten af 80'erne bl.a. gennem udarbejdelsen af to-zonemodellen Argos®, som kan købes eller leases af DBI. Vælg Butikken for at bestille Argos® .


CFD-simuleringer anvendes i stigende grad i forbindelse med de funktionsbaserede brandkrav ved brandsikring af store og/eller komplekse bygningsværker, såsom storcentre, tunneler, rum med store højder fx atrier og højlagre samt ved lokaler med stor grad af tvungen ventilation under brandforløbet. Ved simulering af temperaturudvikling, sigtbarhed, lufthastighed m.m. kan fx brandventilation, røgskærme og erstatningsluft dimensioneres.

DBI har stor ekspertise i udførelse af CFD-brandsimulering og har anvendt beregningsmetoden på en lang række projekter.

Kontakt
Benyt Kontakt-knappen, hvis du ønsker mere information om DBI's produkter og ydelser.

Skriv til DBI



vedhæftede filer

Simulering 1 (AVI)

Simulering 2 (AVI)

Simulering 3 (AVI)

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk