Publikationer

1.udgave 1999
7 sider

Indledende beskrivelse:

Indledning

Denne standard udgør del 2 til DS 2301-1, Piktogrammer til information af offentligheden. Forbud, anvisninger m.m.

Den grafiske udformning af piktogrammerne er baseret på DS 2300.0, Grafiske tegn, generelle retningslinier.

Det er beskrivelsen af piktogrammets billedmæssige indhold, der er normgivende, idet det ikke er ønskeligt, at det viste piktogram skal virke hindrende for evt. fremtidige justeringer af piktogrammets udformning.

For at opnå formålet med standardisering anbefales det dog stærkt at anvende de piktogrammer til information af offentligheden, der er vist i denne standard, men dog kun såfremt informationen er reel, dvs. at det, der informeres om, reelt eksisterer.

Emne og anvendelsesområde
Denne standard fastlægger det billedmæssige indhold i en række piktogrammer til information af offentligheden vedrørende foranstaltninger til at imødegå røveri, indbrud, tyveri, hærværk o.l.

Pris ikke medlem kr. 126,00

4. udgave 2011-06-16
46 sider.

Dansk udgave.
Publikationen erstatter DS:428:2009 3. udgave.

Normen indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg.

Normen gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser.

Pris ikke medlem kr. 595,00

1.udgave 1997
2 sider

Indledende beskrivelse:

Forord

Denne publikation er et tillæg til DS 471, "Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet", 1. udgave, september 1993, UDK 69. Tillægget indeholder rettelser og tilføjelser til DS 471, foretaget efter standardens udgivelse.

Pris ikke medlem kr. 45,00

1.udgave 1993
87 sider

Indledende beskrivelse:

Generelt

Normen indeholder en række bestemmelser, der sigter imod at gøre tyveri- og indbrudssikring til en naturlig og specificerbar kvalitet.

En norm fra Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen er et dokument, som for et defineret område opstiller krav, der tilsigter opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold.

Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på teknisk-videnskabelig viden. Det er så vidt muligt undgået at give regler for (standardisere) projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normteksten kan der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder, fx vedrørende materialekvaliteter og prøvningsmetoder.

I normen er det beskrevet, hvilke tekniske sikringsforanstaltninger og krav, der skal stilles til de enkelte bygningsdele og anlæg, for at de kan siges at tilhøre en given sikringsklasse.

Normen opererer med tre sikringsklasser - lav, middel og høj sikringsklasse, hvor høj beskriver normens strengeste krav.

Når en bygningsdel eller et anlæg i et projekt specificeres til at skulle opfylde kravene til en given sikringsklasse, er det ikke nødvendigvis et udtryk for det samlede sikkerhedsniveau, der søges opnået i projektet.

Fastsættelsen af den/de sikringsklasser, der ønskes benyttet i et givet projekt, er uden for normens rammer. Der er derimod i annekserne givet visse retningslinier, ud fra hvilke man kan fastsætte kravene til sikringsklasser i afhængighed af de risikofaktorer mv, der har indflydelse på kriminaliteten.

Der kan forekomme tilfælde inden for normens gyldighedsområde, hvor dens indhold ikke er dækkende. En vurdering af, om et aktuelt tilfælde er dækket, skal altid foretages.

For at lette brugen af normen er normstoffet suppleret med vejledninger, som blandt andet giver eksempler på, hvordan normkravene kan opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav. I vejledninger benyttes ordet "bør" således kun i forbindelse med anbefalinger.

Pris ikke medlem kr. 200,00

1.udgave 1997
11 sider

Indledende beskrivelse:

Forord

DS nedsatte i januar 1994 efter indstilling fra Normkomiteen et standardiseringsudvalg (S-311) vedrørende kriminalpræventiv belysning. Fra udvalgets kommissorium citeres:

"Arbejdsudvlaget skal udarbejde forslag til ændring af kapitel 10, Kriminalpræventiv belysning, i "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet", DS 471, 1 udgave. Ændringerne skal omfatte:

Tilpasning af de lystekniske parametre, så de kommer til at stemme overens med parametre i vejregel 9.20 "Regler for vejbelysning", herunder simplificering af tavel 10.1.1 i DS 471, tilpasning til det nye bygningsreglements krav til belysningsanlægs energiforbrug, og omskrivning til større læsbarhed og lettere tilgængelighed for normens brugere.

Den ændrede tekst skal sammenholdes med "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk", DS/R 470, 1. udgave oktober 1990, idet der i dennes punkt 2.5.5, Belysning, henvises til DS 471. Hvis den ændrede tekst indebærer omformuleringer i DS/R 470, skal udvalget fremsætte forslag hertil."

Pris ikke medlem kr. 139,00

1.udgave 1995
50 sider

Indledende beskrivelse:

Forord

Baggrunden for og udvalgene bag normens tilblivelse fremgår af kapitel 10, "Normens tilblivelse", hvortil der henvises.

Efter behandling i det repræsentative normudvalg blev forslaget lagt frem til offentlig kritik i perioden 1. juli - 30. september 1994.

På grundlag af den indkomne kritik blev forslaget færdigbehandlet i det repræsentative normudvalg, og det endelige forslag blev forelagt Dansk Standard til godkendelse.

Ikrafttræden

Standarden træder i kraft den 1. juni 1995.

Generelt

Denne standard: "Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser" indeholder en række bestemmelser, der sigter mod at gøre forebyggelse af kriminalitet på byggepladser til et naturligt og specificerbart begreb.

En norm er en standard, som for et defineret område opstiller krav, der tilsigter opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold.

Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på teknisk/videnskabelig viden. Det er så vidt muligt undgået at regelgive for projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normstoffet kan der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder, fx vedrørende materialekvaliteter og prøvningsmetoder.

Normens krav er opstillet med henblik på forebyggelse af kriminalitet og skal følges, hvis dette område prioriteres højt.

For at lette brugen af normen er normstoffet suppleret med vejledninger, som blandt andet giver eksempler på, hvordan normkravene kan opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav. I vejledninger benyttets ordet "bør" således kun i forbindelse med anbefalinger.

Normens krav og forskrifter skal vurderes og anvendes i overensstemmelse med normens hensigt og under hensyntagen til den udvikling, der finder sted inden for dens område. Det forudsættes derfor, at brugeren af normen har fornødent fagligt kendskab til planlægning af byggearbejder.

Normstoffet indeholder ikke henvisninger til love, cirkulærer eller bekendtgørelser mv. Sådanne henvisninger kan undtagelsesvis forekomme i vejledningsteksten. Det forudsættes, at brugen af normen har det fornødne kendskab til juridiske og andre eksterne bestemmelser (fx brandmyndighedernes krav til flugtveje, Arbejdstilsynets anvisninger og forskringsselskabernes forskrifter), som har betydning for normens praktiske brug.

Der kan afviges fra normens krav, hvis det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig.

Fortolkningsspørgsmål henvises til Planlægningsudvalget vedrørende særlige brugerkrav til byggeri og anlæg, adresse: Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund.

Pris ikke medlem kr. 250,00