|
|
Flere og flere kommuner indfører sikringspolitik. Det kræver relevant efteruddannelse.
Ord som risikostyring, risikopolitik, sikringspolitik og forsikringspolitik figurerer i stigende omfang på de kommunale dagsordener, hvor de vidner om kommunernes øgede behov for at arbejde med sikring og sikkerhed.
Personalet skal sikres mod trusler og vold, og bygninger samt andre værdier skal sikres mod hærværk, brand, tyveri og indbrud. Samtidig satser man mange steder desuden på at skabe større tryghed for borgerne. Indsatsen på de forskellige områder skal afvejes i forhold til blandt andet forsikring, så der opnås mest mulig sikring for pengene.
Til at styre og koordinere indsatsen har kommunerne oprettet stillinger som risikokoordinatorer, der står for det praktiske arbejde med at formulere og implementere sikringspolitikkerne.
Da Esbjerg kom på ”sikringskortet”
I Esbjerg Kommune har økonomiudvalget netop fået forelagt et oplæg til sikringspolitik, som skal være med til at forebygge kommunale tab og driftsforstyrrelser samt sikre, at de risikoforebyggende foranstaltninger sættes ind lige der, hvor de har størst effekt.
Det oplyser Kjeld Tauman, som er brandinspektør og risikokoordinator i Esbjerg Kommune. Han er desuden eksamineret sikringsleder – en uddannelse han for nylig gennemførte hos DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Indtil sidste år var han ”kun” brandinspektør, men fik så tillige tilbudt stillingen som kommunal risikokoordinator. Der var blot det med jobbet, at han med sin daværende baggrund og uddannelse ikke følte sig ordentligt klædt på til at varetage jobbet.
- Jeg havde behov for efteruddannelse inden for mit nye arbejdsområde, og jeg så mig derfor om, efter hvilke muligheder, der var på markedet, fortæller Kjeld Tauman. På baggrund af sine undersøgelser valgte han at gennemføre DBI’s Eksamineret Sikringsleder-uddannelse.
- Og det valg har jeg ikke fortrudt. Da jeg afsluttede uddannelsen i august 2009, havde jeg været igennem alle de discipliner, jeg har brug for i mit nye job. Det betød, at jeg straks kunne gå i gang med at udarbejde forslag til en kommunal sikringspolitik for Esbjerg med de sikringsplaner og sikringsinstrukser, som hører til.
Hundrede procent relevant
- I tidens løb har jeg deltaget i mange kurser, hvor jeg efterfølgende måtte erkende, at det ikke var noget, jeg umiddelbart kunne bruge. Men det gælder ikke Eksamineret Sikringsleder-uddannelsen, som viste sig at være et hundrede procent relevant.
- Så vidt jeg kan se, er uddannelsen den eneste, der dækker hele paletten inden for både security, brand og arbejdsmiljø, så jeg kan varmt anbefale den til alle andre kommunale risikokoordinatorer, siger Kjeld Tauman.
Han forventer om kort tid for alvor at kunne gå i gang med at arbejde med at implementere en sikringspolitik for Esbjerg Kommune.
- Det indebærer blandt andet, at jeg besøger kommunens forvaltninger og institutioner, som alle skal have information om sikringspolitikken samt instruktion og undervisning på grundlag af de tilhørende planer og instrukser. Målet er, at alle kommunens bygninger og arbejdspladser skal bringes op på det sikringsniveau, som vi har besluttet.
Bierhvervet blev hovederhverv
Da Kjeld Tauman for cirka et år siden blev ansat som risikokoordinator, var det i første omgang meningen, at han fortsat skulle have brandinspektør-jobbet som hovederhverv.
- Tanken var blandt andet, at jeg i forbindelse med brandsynsarbejdet skulle begynde at se på andre risici end brand. Men det ændrede sig hurtigt, da det viste sig, at det risikokoordinerende arbejde var mere omfattende end forventet. Det har betydet, at risikokoordinering nu er blevet mit hovederhverv, og det har tillige vist sig, at vi har behov for at ansætte yderligere en medarbejder til området.
- Dermed får vi igen brug for at trække på relevant efteruddannelse, og jeg regner med, at vores nye medarbejder i første omgang skal gennemgå DBI’s grundlæggende sikringskursus, slutter Kjeld Tauman.
Mere information om Eksamineret Sikringsleder®
Se mere om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder® her.
|
|
