Udsatte unge brænder udsatte skoler

Hvorfor er der nogen, der sætter ild til skoler – og hvad kan man gøre ved det?

Tekst og foto: Anders Topp Thomsen, journaliststuderende ved
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Forestil dig en skole. Forestil dig så en container, proppet med skrald, ulåst og for nemheds skyld placeret lige op ad ydermuren.

Og forestil dig så et par unge drenge – trætte af lektier, utilfredse med deres egen utilstrækkelighed og vrede på verden. Et par unge drenge, der står lidt derfra og kigger.

Det kunne meget vel være en helt typisk start på en af de 96 påsatte brande, der hærgede danske skoler sidste år.

Hvis en skolebrand først får rigtig fat, kan den nemt koste et to- eller trecifret millionbeløb, skabe frygt i lokalsamfundet og påvirke hverdagen for en masse børn, forældre og lærere.

Politiet oplyser, at det er unge drenge, der begår den her form for kriminalitet, og det lader også til, at de ofte har en tilknytning til den skole, som de sætter ild til.

Sociologer og psykologer mener, at drengene gør det for at hævne sig eller protestere.

Som løsninger peger DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut på at aflåse skolerne, rydde flugtvejene og installere automatiske brandalarmer, mens Det kriminalpræventive Råd fokuserer på mobbefri skoler, som også skal benyttes til sociale arrangementer om aftenen.

Unge hævnere
”Det er oftest drenge mellem 11-18 år, der står bag de her ting, og de fleste af dem er mellem 14-16 år,” siger Ole Madsen, central efterforskningsleder fra Århus Politi. Ifølge ham er gerningsmændene yderligere kendetegnet ved at have en tilknytning til skolen. Man ser altså ikke piger begå de her forbrydelser.

Når unge mennesker bevidst sætter sig for at sætte ild til en skole, er det fordi, de vil hævne sig eller protestere, siger Sune Qvortrup Jensen, sociolog ved Aalborg Universitet.

”Vi har nok alle sammen på et tidspunkt i vores liv drømt om at smide en lort ind i postkassen til vores lærer. Det her kan måske bare være en meget ekstrem måde at hævne sig på skolen,” siger han.

For nogle unge er det selve skolen, som de er vrede på, mens andre ser skolen som et symbol på samfundet. I så fald går handlingen mere over og bliver en protest.

Samtidig lægger Sune Qvortrup Jensen vægt på, at de unge er blevet inspireret til ildspåsættelserne. Det er ikke noget, man lige selv finder på, siger han. Han mener, at inspirationskilden er de optøjer, man har set i franske forstæder.

Det handler om unge mennesker, der ikke føler sig godt behandlet i skolen eller af samfundet, siger Sune Qvortrup Jensen, der også har et bud på, hvorfor det lige er ild, de unge drenge benytter sig af.

”Det er let. (…) Det er lidt som at kaste med sten. Det kan enhver skoleknægt finde ud af,” siger han.

En del af gruppen
”Det er i virkeligheden dybt, dybt problematisk. Det er meget alvorligt,”
siger Mette Bock, som er psykolog og til daglig arbejder i PPR i Århus Kommune.

Hun er enig i Sune Qvortrup Jensens forklaringer. Samtidig peger hun også på, at der kan være et element at gruppepres.

”Hvis man nu som udsat ung kun har den her gruppe, så tror jeg, at man vil blive ved med at gå meget langt for at blive ved med at høre til,” siger Mette Bock.

Mette Bock mener, at de fleste unge godt er klar over, at det de gør, er ulovligt og uacceptabelt, men de føler sig berettiget, fordi samfundet eller skolen har været imod dem. Hun sammenligner det med, når autonome i København går amok.

”Jeg må gerne smadre den butiksrude, for samfundet er ondt mod mig.’ Det er sådan, det kan blive i ungdomskulturer – meget sort/hvidt,” siger hun.

Skoler kan gøres sikre
”Man kan sammenligne brandsikkerheden med situationen på folkeskolernes toiletter,” siger Kim Sommerlund-Thorsen, brandteknisk rådgiver i DBI.

Der er kommet nye og gode brandsikkerhedsregler i loven, men det er kun nye skoler, der er omfattet, siger han. En skole fra f.eks. 1972 skal så kun leve op til lovgivningen fra dengang, medmindre den har gennemgået en omfattende renovation.

Kim Sommerlund-Thorsen peger dog på tre punkter, hvor skolerne nemt, hurtigt og forholdsvis billigt kan højne brandsikkerheden.

”Man skal sørge for, at der er aflåst, når tingene ikke bruges, flugtvejene skal være ryddede, og så vil ABA-anlæg (brandalarmer der selv kontakter brandvæsenet, red.) også være en god investering,” siger han.

Han påpeger dog, at det at højne brandsikkerheden selvfølgelig ikke forhindrer ildspåsættelser, det begrænser kun skaderne.

Hvis man skal problemet til livs, så er det vigtigt, at skolen har kultur- og undervisningstilbud om aftenen, så flere brugere får ejerskab af den. Og så skal man sikre, at eleverne ikke bliver mobbet, siger Karsten Nielsen, specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd. Men, påpeger han, det er svært at gøre noget, der virkelig har stor effekt, for der er aldrig forsket i emnet.

Fremtidens skole?
Forestil dig igen en skole. Men denne gang er den brandsikret. Og denne gang er containeren flyttet, så den ikke står op ad ydermuren. Den er også forsvarligt aflåst.

Indenfor på skolen er der automatisk brandanlæg og gangene er ryddet for kasser og andet ragelse.

På hoveddøren er der hængt en invitation op til en koncert for lokale bands i næste uge.

Og forestil dig så de samme to drenge fra før. De står stadig der og kigger på skolen.

Og så går de igen.
Forhåbentlig.