Nyheder fra DBI
Vær altid opdateret

360° DIVERSITET I DBI

Kulturen er et af de bærende elementer i DBI og limen, der er med til at binde os sammen. Med den hører også diversitet.

DBI arbejder målrettet med rekrutterings- og forfremmelsesprocesser, der bl.a. understøtter en fair og lige behandling af vores medarbejdere, uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering og kønsidentitet. DBI bestræber sig på løbende at øge diversiteten såvel i teams og afdelinger som i ledelsen og bestyrelsen.

Status på ligestilling i DBI

DBI har traditionelt været en virksomhed med stillinger, som var typisk mandsdominerede fag. Vi har derfor i mange år haft fokus på personalesammensætningen i hele organisationen (alder, køn og etnicitet), både i ledelseslagene og i de enkelte afdelinger. Udviklingen viser tydeligt, at vores fokus har været en succes.


I dag er en af DBI’s styrker, at vi er en mangfoldigt sammensat medarbejderstab. Og diversiteten er med til at øge de samlede kompetencer i DBI. Dermed forbedres også vores innovationsevne og beslutningskompetence, fordi forskellige logikker, perspektiver og kulturer bringes i spil. Dialogen er nuanceret, kommunikationen forandres, og der skabes en balance mellem værdierne

Fremtiden

Når vi rekrutterer nye medarbejdere, har vi fokus på at reducere de ubevidste bias, der kan påvirke valget af nye kandidater. I udvælgelsesprocessen lægger vi bl.a. vægt på potentiale, relevant faglig erfaring fra lignende eller beslægtede stillinger og brancher samt personlige og sociale kvalifikationer – for på den måde at udvide gruppen af potentielle kandidater og mindske betydningen af ubevidste bias. Desuden bestræber vi os på hele tiden at forstørre vores netværk af potentielle kandidater og udvikle kontakter til potentielle fremtidige ledere og ledertalenter.

Diversitetsbarometer i DBI

Der foretages en årlig opfølgning på DBI Diversitetsbarometer.

Hele DBI i 2022

Ledere i DBI fordelt på køn & alder

Kønsfordeling på nyansatte

Aldersfordeling på nyansatte

Godkendt diversitetsplan

DBI har en godkendt diversitetsplan, der er underskrevet af øverste ledelse.


DBI’s diversitetsplan opfylder kravene om data og monitorering og dedikerer ressourcer og kapacitetsopbygning. Med planen forpligter DBI sig til at fremme diversitet, og målet er at sætte et positivt aftryk på diversitet i dansk erhvervsliv.


Download underskrevet diversitetsdokument.

OPRET DIG SOM BRUGER OG HOLD DIG OPDATERET PÅ NYHEDER OM BRAND OG SIKRING