Sådan opfyldes det samlede brandkrav til installationsskakte med flere gennemføringer

I forbindelse med installationsskakte med flere gennemføringer af ventilationskanaler, kabler, ledninger, vandrør m.m. i brandadskillende bygningsdele skal der ifølge BR18 brandtætnes på en måde, så adskillelsernes brandtekniske egenskaber ikke forringes. Typisk stilles der et funktionskrav på EI 60 på selve adskillelsen og et tilsvarende funktionskrav på EI 60 for gennemføringen. I praksis betyder det, at overfladetemperaturen på det testede produkt ikke må være varm efter 60 minutter.

Ifølge DS 428, standarden for brandsikring af ventilationsanlæg, lyder funktionskravet til ventilationskanaler imidlertid på EI 30/E 60. Det vil sige, at produktets overfladetemperatur ikke må være varm efter 30 minutter, og at der ikke må være tale om integritetssvigt i 60 minutter (jf. faktaboks nedenfor).

- DS 428 er således en lempelse i forhold til Bygningsreglementets §114 og ’Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 5 – Brand’, der beskriver, at gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes. Lempelsen gælder dog kun isolationskravet (I) og ikke integritetskriteriet (E), og prøvningerne dokumenterer derfor altid, at integriteten er overholdt i mindst 60 minutter. Men er det bygningsreglementet eller standarden på området, der gælder, når de to definerer forskellige brandkrav? spørger Lars Vædeled Roed, brandteknisk rådgiver hos DBI, og kommer selv med svaret:

Brandrådgivere stiller for høje krav

Hvis man som byggevareproducent ønsker at opnå en samlet klassifikation for alle gennemføringer inkl. ventilationskanal, bliver det en ganske omfattende brandtest, der ikke nødvendigvis opfylder producentens ønske om anvendelsesområde og således ikke skaber stor værdi.

- Derfor er det ikke praksis for byggevareproducenterne at opnå en samlet klassifikation via brandtest, og derfor anbefaler DBI, at der på anden vis sikres et tilsvarende sikkerhedsniveau i installationsskakte. Niveauet afhænger af den konkrete situation og kan være et skøn baseret på erfaring, fagkompetencer og/eller en brandtest, siger Lars Vædeled Roed og fortsætter:

- Vi mener, at mange brandrådgivere stiller for høje krav, når de holder sig til BR18-funktionskravet EI 60 ved alle gennemføringer i installationsskakte. For mindre kan også gøre det. Man skal som brandrådgiver blot være opmærksom på, om de anvendte produkter er egnede i den givne situation og er brandtestede til den konkrete anvendelse. Har man tilstrækkelig viden om dette og har det skrevet tilstrækkeligt konkret ind i kontrolplanerne, burde det ikke være noget problem.

Flere muligheder for at opfylde brandkrav

I DBI’s brandtestafdeling vil de gerne give landets projekterende og udførende ro i maven, når de på konkrete byggeprojekter arbejder med installationsskakte med flere gennemføringer. Så her kommer deres bud på løsningsmuligheder for at overholde funktionskravet EI 30/E 60, som gælder i alle brandklasser:

- Hvis en installationsskakt med flere installationsgennemføringer, dvs. både ventilation og andre rørgennemføringer, udføres efter anvendelsesområdet i kanal-/isoleringsproducentens dokumentation (EN 1366-1) og samtidig udføres efter anvendelsesområdet i rørgennemføringsproducentens dokumentation (EN 1366-3), har den samlede skaktgennemføring et tilsvarende sikkerhedsniveau som krævet i DS 428, afsnit 3.13.13 og 3.16.4, forklarer Rikke Bille, funktionsleder i DBI’s brandtestafdeling, og uddyber:

- Opfyldelsen af funktionskravet fra DS 428 er dog bl.a. betinget af, at afstanden mellem ventilationskanal og andre rørgennemføringer er mindst 100 mm, at afstanden mellem de enkelte rørgennemføringer er som beskrevet i EN 1366-3-dokumentationen, og at udstøbningen fra hullet til dæk sker efter anvisning fra Eurocode (EN 1992-1-2). Så budskabet er, at anvendelsesområderne til ventilationskanalerne og de andre rørgennemføringer bare skal følges, da der dermed ikke er tale om en afvigelse, og man således ikke behøver hverken dialog med en certificeret brandrådgiver eller udarbejdelse af en brandteknisk bedømmelse. Som projekterende er det altid en god idé at undersøge produkternes anvendelsesområder og stille krav til producenterne/leverandørerne om oplysning af dette, så man f.eks. ikke støber med skumbeton med en densitet på 150 kg/m3, når anvendelsesområdet kræver massiv beton med en densitet på mindst 575 kg/m3.

- En anden mulighed er at få et akkrediteret prøvningsinstitut til at foretage en brandteknisk bedømmelse, som understøtter funktionskravet EI 30/E 60. For at kunne gøre det skal der foreligge prøvningsdokumentation på de testede produkter – hvilket altså ikke er gjort med hverken ETA-rapporter, datablade, montagevejledninger eller MK-godkendelser. Desuden skal der identificeres, hvilke afvigelser der er tale om, ligesom der skal medfølge en tegning af den løsning, man ønsker. Endelig skal bedømmelsen fra prøvningsinstituttet naturligvis falde positivt ud, siger Rikke Bille og fortsætter:

- En tredje mulighed, hvis en brandteknisk bedømmelse ikke vurderes positivt, eller man ønsker en generel løsning, som afviger fra den førstnævnte mulighed, er at få foretaget en brandtest efter EN 15882-5, som kan fastslå, at produktets brandtekniske egenskaber er intakte og opfylder kravene. I langt de fleste tilfælde kan man dog klare sig uden en brandtest ved at opfylde én af de to førstnævnte muligheder, siger hun.